|
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN
22. september 2006
|
Besvarelse af spørgsmål 2 ad L237 stillet af Finansudvalget den 6. september 2006.
Spørgsmål 2: Vedr. §08.31.79. Reserve til overførte amtslige opgaver: Kan ministeren oplyse, hvor de overførte midler kommer fra, hvilke amtslige opgaver de vedrører, og hvorvidt disse opgaver vil blive udført som forudsat af amterne?
Svar: Reserven under § 08.31.79 er opført som følge af amternes deling i forbindelse med kommunalreformen. Af reservens 45,8 mio. kr. vedrører 10,0 mio. kr. den tidligere fondsadministration af Socialfonden i amterne, mens 35,8 mio. kr. vedrører den amtslige medfinansiering af de regionale er-hvervsservicecentre.
De afsatte beløb modsvarer de beløb, der var afsat til opgaverne i amterne, og vil blive anvendt til de opgaver, som var forudsat i aftalen mellem stat, amter og kommuner. |
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K
Tlf.          33 92 33 50 Fax         33 12 37 78 CVR-nr   10 09 24 85 www.oem.dk
|