Folketingets Uddannelsesudvalg

Christiansborg

I forbindelse med behandlingen af (L 221) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler). (Ændret hovedsigte og kompetencegivende undervisning m.v.) har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 9. maj 2006 stillet mig følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 19:

”Hvordan vil ministeren sikre, at kommunerne i højere grad bliver opmærksom på og anvender højskoleophold som tilbud til flygtninge med nylig bevilget asyl, set i lyset af at højskolerne udgør en særdeles effektiv ramme om integration (udvikling af sproglige, sociale og kulturelle kompetencer) af flygtninge, indvandrere og efterkommere?”

 

Svar:

Det er den enkelte højskole, der fastsætter sine kursusplaner, og det er den enkelte højskole, der må oplyse kommunerne om relevansen af dens tilbud i forhold til bl.a. flygtninge.

 

Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Bertel Haarder