Folketingets Uddannelsesudvalg
I forbindelse med behandlingen af (L 221) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler). (Ændret hovedsigte og kompetencegivende undervisning m.v.) har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 20. april 2006 stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 1:
â€Vil ministeren kommentere samtlige forslag fra Højskoleudvalget og oplyse, om ministeren ønsker at gennemføre de stillede forslag og i benægtende fald begrunde dette?â€
Svar:
I de almindelige bemærkninger til lovforslaget er der i afsnit 1 om lovforslagets baggrund en oversigt over Højskoleudvalgets forslag. En del af forslagene vil kunne gennemføres uden lovændring, ligesom nogle forslag retter sig til andre end undervisningsministeren eller regeringen. Der vil i sagens natur ikke blive fremsat lovforslag om disse forslag. Der er ligeledes i de almindelige bemærkninger en gennemgang af disse forslag, herunder om ministeriets medvirken til deres gennemførelse, hvortil jeg henviser.
De af Højskoleudvalgets forslag, der forudsætter et lovinitiativ, er
Forslagene til nr. 1 og 2 er stillet af et flertal af Højskoleudvalget, mens de øvrige er stillet af et samlet udvalg.
Forslagene under nr. 3 må jeg afvise, da det - ud over at være udgiftsdrivende - indebærer et brud med et hævdvundet princip om, at der ikke ydes statstilskud til kurser, der ikke er åbne for alle. Hertil kommer, at forslaget kan være konkurrenceforvridende i forhold til andre kursusudbydere og svække grundlaget for at fastholde skolernes status som ikke-erhvervsdrivende fonde med den skattefritagelse, der følger heraf.
Forslaget under nr. 4 kan jeg ikke imødekomme, da det selv ved uændret aktivitetsomfang vil være udgiftsdrivende. Jeg skal i denne forbindelse understrege, at det i kommissoriet for Højskoleudvalget er anført, at forudsætningen for udvalgets anbefalinger er udgiftsneutralitet. Udvalget erkendte da også, at forslaget ikke var udgiftsneutralt, og at det hermed ikke opfyldte kommissoriet. I Højskoleudvalgets rapport vurderes det, at ordningen ville koste i omegnen af 50-70 mio. kr., hvoraf udvalget anviste finansiering for ca. 30 mio. kr. Beregningen baserer sig på uændret aktivitetsomfang.
Endelig kan jeg ikke støtte det under nr. 2 nævnte forslag om rammer for et ét-årigt kompetencegivende højskolekursus, som kan tjene som adgangsgrundlag til en videregående uddannelse. Forslaget vil ikke kunne gennemføres uden en støtteordning mest nærliggende i form af SU, hvilket forudsætter en central godkendelse af kurset. Dette ville være et brud med afgørende frihedsprincipper for skoleformen. Hertil kommer, at forslaget er udgiftsdrivende.
Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer.