|
Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K
|
Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 19-22 (L 219) stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 24. maj 2006.
Helge Sander
Spørgsmål nr. 19 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 24. maj 2006 til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (L 219)
Er det fremover fortsat politiet, der skal sende tavse sms’er?
Svar:
Jeg skal henvise til min besvarelse af udvalgets spørgsmål nr. 12 til L 219.
Spørgsmål nr. 20 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 24. maj 2006 til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (L 219)
Spørgsmål
Er det fortsat politiet, der med udgangspunkt i en konkret retskendelse skal styre anvendelsen af skjulte sms'er i hver enkelt efterforskning?
Svar:
Jeg skal henvise til min besvarelse af udvalgets spørgsmål nr. 12 til L 219.
Spørgsmål nr. 21 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 24. maj 2006 til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (L 219)
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at den maskinelle udtagelse af data forudsætter for det første, at man starter med at "optage" eller registrere hele bruttodatastrømmen, dvs. også indholdet, og dernæst at en medarbejder hos teleselskabet anvender et stykke software, som i hvert enkelt tilfælde skal "indstilles" til at sortere den omhandlede abonnents data ud fra den større mængde?
Svar:
Der findes allerede i dag tilgængeligt udstyr, der tillader dybere analyse af en IP-baseret datastrøm alene baseret på header-information (f.eks. en IP-adresse). Systemerne giver ikke brugere, administratorer eller andre adgang til selve dataindholdet, jf. også bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, og min besvarelse af udvalgets spørgsmål nr. 6 til L 219.
Ved en teleudbyders etablering af aflytning, registrering af teleoplysning eller udvidet teleoplysning efter bestemmelserne i L 219, vil det ikke være relevant at registrere hele bruttodatastrømmen eller efterfølgende at skulle sortere den omhandlede abonnents data ud fra en større mængde.
I visse undtagelsessituationer kan det ved en teleudbyders registrering af teleoplysning eller udvidet teleoplysning af specifikke tekniske årsager dog være nødvendigt for udbyderen at foretage en vis analyse af trafikdata i udbyderens eget net. Ved en sådan analyse vil det dog stadigvæk ikke være relevant for teleudbyderen at opsamle den komplette bruttodatastrøm eller at sortere abonnentens data ud fra en sådan komplet bruttodatastrøm.
Som et eksempel på en sådan situation kan nævnes behovet for at registrere MAC-adressen for en PC, der tilhører en privat bruger, og som er blevet tilsluttet af brugeren på et kommercielt drevet hotspot - eksempelvis på en café eller i en lufthavn. For i de tilfælde kan IP-adressen være utilstrækkelig til at identificere trafikken til eller fra den pågældende bruger.
Spørgsmål nr. 22 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 24. maj 2006 til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (L 219)
Spørgsmål
Er det hensigten med lovforslaget, at eventuel yderligere sortering af de leverede data - udover enten hele bruttodatastrømmen (svarende til aflytning) eller alle indeholdte ip-adresser i de udvekslede datapakker, såkaldt ip-til-ip (svarende til fremadrettet teleoplysning/aflytning uden indhold) - påhviler politiet som led i efterforskningen?
Svar:
Lovforslaget forpligter udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller          -tjenester til i forhold til aflytning at levere hele bruttodatastrømmen og i forhold til fremadrettet teleoplysning at levere alle indeholdte IP-adresser, MAC-adresser eller lignende i de udvekslede datapakker.
Der er således ikke tale om, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, i medfør af lovforslaget, skal sortere yderligere i en bruttodatastrøm.
Jeg skal i øvrigt henvise til min besvarelse af udvalgets spørgsmål nr. 6 til L 219.