Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 6-17 (L.nr. L 219) stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 9. maj 2006.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Helge Sander

 

 

Spørgsmål nr. 6 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 9. maj 2006 til Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (L.nr. L219)

 

Spørgsmål 6

 

Betyder lovforslaget, at det er politiet, der alene skal stå for at sortere i bruttostrømmen af telekommunikationsdata fra en udvalgt bruger?

 

Svar:

 

Det fremgår af lovforslag L 219, at udbyderen er forpligtet til at udtage og videregive de relevante oplysninger i et læsbart format af bruttodatastrømmen.  

 

Hvis der således er tale om en kendelse til at indhente teleoplysninger og udvidede teleoplysninger, er udbyderen forpligtet til alene at videregive de relevante oplysninger i læsbar form fra bruttodatastrømmen. Ved en kendelse til aflytning, er det udbyders pligt at udtage den del af bruttodatastrømmen, der relaterer sig til det aflyttede objekts IP-adresse, MAC-adresse eller lignende.

 

Der er ikke tale om en manuel sortering af de relevante data men derimod om maskinel udtagelse af de data, som kendelsen vedrører. Udtagelse af data kan foretages uden at brugere, administratorer eller andre får adgang til selve dataindholdet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål nr. 7 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 9. maj 2006 til Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (L. nr. 219)

 

Spørgsmål 7

 

Kan ministeren bekræfte, at det ikke er hensigten, at private virksomheder skal sortere de dele af bruttodatastrømmen fra, som politiet ikke har fået adgang til i en eventuel begrænset retskendelse?

 

Svar:

 

Jeg skal henvise til min besvarelse af spørgsmål 6.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål nr. 8 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 9. maj 2006 til Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (L. nr. 219)

 

Spørgsmål 8

 

Kan ministeren bekræfte, at sortering i bruttodatastrømmen vil være en efterforskningsmæssig opgave, som i henhold til retsplejeloven påhviler politiet og ikke private virksomheder?

 

Svar:

 

Jeg skal henvise til min besvarelse af spørgsmål 6.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål nr. 9 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 9. maj 2006  til Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (L. nr. 219)

 

Spørgsmål 9

 

Kan ministeren bekræfte, at det i USA er Federal Bureau of Investigation (FBI), der står for sortering af bruttostrømmen af telekommunikationsdata?

 

Svar:

 

Telebranchen oplyste under den offentlige høring vedrørende L 219 den 17. maj 2006, at det i USA er Federal Bureau of Investigation (FBI), der står for sortering af bruttostrømmen af telekommunikationsdata.

 

For at få bekræftet den oplysning vil det være nødvendigt at indhente en udtalelse fra det amerikanske Justitsministerium.

 

Tilvejebringelse af oplysninger om retstilstanden i andre lande er erfaringsmæssigt tidskrævende, og jeg kan derfor ikke besvare spørgsmålet inden for den tidsmæssige ramme for folketingsbehandlingen af L 219.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål nr. 10 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 9. maj 2006 til Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (L. nr. 219)

 

Spørgsmål 10

 

Hvilke teknikker benyttes i andre lande til at bedømme afstanden mellem tændte men ikke aktive mobiltelefoner og nærmeste mobilmast?

 

Svar:

 

Jeg har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra IT- og Telestyrelsen, der oplyser, at:

 

”Det er ikke teknisk muligt i et GSM-system at fastslå afstanden mellem en tændt men ikke aktiv mobiltelefon og nærmeste mast.

 

Af den årsag eksisterer der ikke teknikker i andre lande til at bedømme afstanden mellem tændte men ikke aktive mobiltelefoner og nærmeste mast.

 

Dog er der allerede udarbejdet standarder, der gør det teknisk muligt for en GSM-operatør at indrette sit netværk således, at operatøren kan registrere den omtrentlige afstand mellem en mobiltelefon, der er i radiomæssig kommunikation  og den benyttede mobilmast, som ikke nødvendigvis er den nærmeste. For en nærmere beskrivelse af radiomæssig kommunikation henvises til besvarelsen af spørgsmål 11.”

 

Jeg kan henholde mig til det oplyste.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål nr. 11 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 9. maj 2006 til Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (L. nr. 219)

 

Spørgsmål 11

 

Kan ministeren bekræfte, at teleobservation af mobiltelefoner, som det er defineret i lovforslag nr. 217 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love, fremsat af justitsministeren, kun kan foretages ved hjælp af provokerede opkald, sms el. lign., hvis teleobservation skal omfatte alle master, som en mobiltelefon løbende anvender?

 

Svar:

 

Jeg har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra IT- og Telestyrelsen, der udtaler, at:

 

”Det er korrekt, at teleobservation, der omfatter alle master, en given mobiltelefon anvender, kun er teknisk mulig, såfremt der er en eller anden form for radiomæssig kommunikation mellem mobiltelefonen og mobiltelefonsystemet.

 

Ved radiomæssig kommunikation forstås, at der enten tales i mobiltelefonen, sendes/modtages en SMS og lignende, eller at mobiltelefonen blot tændes/slukkes eller aktiveres ved grænsefladen mellem to trafikområder. Stedfæstelse af en mobiltelefon kræver således, at telefonen deltager i én af ovenstående kommunikationsformer.

 

Såfremt der ikke er radiomæssig kommunikation mellem mobiltelefonen og mobiltelefonsystemet, er det muligt ved hjælp af provokerede opkald, SMS eller lignende at bringe en tændt mobiltelefon i radiomæssig kommunikation.”

 

Jeg kan henholde mig til det oplyste.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål nr. 12 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 9. maj 2006 til Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (L. nr. 219)

 

Spørgsmål 12

 

Såfremt provokerede opkald eller sms skal benyttes til at gennemføre teleobservation i Danmark, kan ministeren så bekræfte, at det er politiet og ikke private virksomheder, der skal stå for at provokere opkald eller sms til mobiltelefoner?

 

Svar:

 

Hvis de oplysninger, en retskendelse om teleobservation omfatter, kun kan fremskaffes ved hjælp af provokerede opkald eller sms, må udbyderen af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester stå for dette.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål nr. 13 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 9. maj 2006 til Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (L. nr. 219)

 

Spørgsmål 13

 

Kan ministeren bekræfte, at der er udviklet let tilgængelige sensorer, der gør det muligt for den enkelte mobilbruger at opdage provokerede opkald eller sms?

 

Svar:

 

Det er korrekt, at der er udviklet let tilgængelige sensorer, der gør det muligt for den enkelte mobilbruger at opdage provokerede opkald eller SMS.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål nr. 14 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 9. maj 2006 til Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (L. nr. 219)

 

Spørgsmål 14

 

Hvad er de økonomiske omkostninger for henholdsvis politiet og teleselskaberne i kroner og mandskabsressourcer for at muliggøre afsendelsen af provokerede opkald og sms og drive et beredskab, der kan afsende provokerede opkald og sms døgnet rundt, samt de økonomiske omkostninger for mobilbrugeren i at anskaffe sig en sensor, der gør det muligt at opdage provokerede opkald?

 

Svar:

 

Det er - jf. besvarelsen af spørgsmål 12 - udbyderen af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der på baggrund af en retskendelse skal foranstalte afsendelsen af provokerede opkald og sms'er.

 

Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra IT- og Telestyrelsen, der udtaler, at:

 

”Det er udbyderen af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, som vil skulle afholde etableringsudgifterne til udstyr, der muliggør afsendelse af de provokerede opkald og sms’er. Størrelsen af de nødvendige investeringer vil variere mellem udbyderne afhængig af indretningen af de nuværende systemer og net og behovet for ændringer heri.

 

Selve opgaven med at afsende provokerede opkald og sms må forventes at indgå i det generelle beredskab, som udbyderne har til indgreb i meddelelseshemmeligheden. Det samme ville gælde for politiet.

 

Det er derfor ikke umiddelbart muligt at angive et skøn over de specifikke omkostninger til afsendelse af provokerede opkald og sms.

 

Vedrørende de økonomiske omkostninger for mobilbrugeren til anskaffelse af en sensor, der gør det muligt at opdage provokerede opkald, kan det oplyses, at sådanne sensorer kan anskaffes for et beløb ned til ca. 10,- kroner.”

 

Jeg kan henholde mig til det oplyste.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål nr. 15 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 9. maj 2006 til Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (L. nr. 219)

 

Spørgsmål 15

 

Hvordan forholder ministeren sig til, at de teknologiske ekstraomkostninger, der pålægges teleudbyderne, vil skabe stigende tele- og internetpriser hos slutbrugerne til økonomisk og teknologisk skade for slutbrugerne?

 

Svar:

 

Det kan ikke udelukkes, at de omkostninger, der følger af lovforslaget, kan medføre stigende priser. Men der vil formentlig være tale om relativt små beløb for de enkelte brugere.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål nr. 16 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 9. maj 2006 til Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (L. nr. 219)

 

Spørgsmål 16

 

Hvilken effekt mener ministeren, at de øgede teknologiske omkostninger for teleudbyderne i forbindelse med de øgede omkostninger med terrorbekæmpelse vil få for små og mellemstore virksomheder?

 

Svar:

 

Jeg skal henvise til min besvarelse af spørgsmål 15.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål nr. 17 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 9. maj 2006 til Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (L. nr. 219)

 

Spørgsmål 17

 

Hvorledes forholder regeringen sig til, at Danske Mediers Forum udtrykker betænkeligheder ved, at de foreslåede regler kan udhule kildebeskyttelsen i Danmark?

 

Svar:

 

Lovforslag L 219 vedrører især de tekniske forhold i forbindelse med politiets adgang til trafikdata.

 

Spørgsmålet om, i hvilket omfang politiet kan få adgang til trafikdata, indgår i    L 217.