Bilag til forsvarsministerens

skrivelse af 17. maj 2006

(FOU L 218 – Spørgsmål 1 )

 

 

 

 

Spørgsmål nr. 1:

”Kan ministeren oplyse, om der slet ingen grænser er for, hvad FE kan overføre af oplysninger til PET, for så vidt angår oplysninger om forbrydelser, og hvad FE kan modtage af oplysninger fra PET?”

Svar:

Bestemmelsen i § 13, stk. 4, omfatter alle oplysninger. Det er dog en betingelse for, at der kan ske videregivelse til Politiets Efterretningstjeneste, at videregivelsen skal have betydning for varetagelse af tjenesternes opgaver. Der henvises i øvrigt til min besvarelse af spørgsmål nr. 2.