Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 37 af 20. april 2006 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Styrkelse af indsatsen for at bekæmpe terrorisme mv.) (L 217).

 

Spørgsmål nr. 37:

 

”Det fremgår af høringssvaret fra Statsadvokaten for Særlige Internationale Straffesager bl.a., at den valgte model vedr. § 114 a, der henviser til en række ikke alment kendte konventioner, ikke yder vejledning af den klarhed der kræves, når det gælder mulig overtrædelse af straffeloven, der i givet fald kan straffes strengt. Statsadvokaten anbefaler, at det kommer klart til at fremgå, hvad der er strafbart for derved at modvirke, at denne type kriminalitet bliver begået samt at sikre, at efterforskningen kan målrettes.

Ministerens kommentarer udbedes til høringssvaret.”

 

Svar:

 

Som angivet i spørgsmålet har bl.a. Statsadvokaten for Særlige Internationale Straffesager i sit høringssvar bemærket, at den valgte model vedrørende straffelovens § 114 a, der henviser til en række ikke alment kendte konventioner, ikke yder vejledning af den klarhed, der må kræves, når det gælder mulig overtrædelse af straffeloven, der i givet fald kan straffes strengt. Statsadvokaten anbefaler, at det klart kommer til at fremgå, hvad der skal være strafbart for derved at modvirke, at denne type kriminalitet bliver begået samt at sikre, at efterforskningen kan målrettes.

 

Justitsministeriet kan om dette spørgsmål henvise til pkt. 3 i den kommenterede høringsoversigt.

 

Som det fremgår heraf, er den af Straffelovrådet foreslåede bestemmelse i straffelovens § 114 a affattet således, at der i lovteksten henvises til bestemte artikler i de berørte konventioner og protokoller. Straffelovrådet har fundet denne fremgangsmåde lovteknisk mest hensigtsmæssig bl.a. under hensyntagen til, at der med den foreslåede bestemmelse ikke sker en udvidelse af det strafbare område, men alene indføjes sidestrafferammer med angivelse af kriterier for forhøjede strafmaksima i allerede gældende straffebestemmelser.

 

Som det fremgÃ¥r af lovforslagets almindelige bemærkninger (pkt. 2.5.1.), er Justitsministeriet enig i forslaget om – som supplement til terrorismebestemmelsen i straffelovens § 114 – at indsætte en ny bestemmelse i § 114 a, der omfatter de handlinger, der efter EuroparÃ¥dskonventionen skal anses som terrorhandlinger. Lovforslaget er udformet i overensstemmelse med StraffelovrÃ¥dets forslag, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 (§ 114 a) og bemærkningerne hertil.Â