Besvarelse af spørgsmål nr. 101 af 28. april 2006 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Styrkelse af indsatsen for at bekæmpe terrorisme mv.) (L 217).
Spørgsmål nr. 101:
         â€Hvilke overvejelser og bemærkninger giver rapporten â€It-pricavy - en forudsætning eller en forhindring for borgeren", jf. L 217 - bilag 22 ministeren anledning til i forhold til lovforslaget og udmøntningen i øvrigt af handlingsplanen for terrorbekæmpelse?â€
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, hvortil der henvises:
â€Rapporten â€It-privacy - en forudsætning eller en forhindring for borgeren i Norden?â€, udarbejdet af Deloitte for Nordisk MinisterrÃ¥d den 2. december 2005, behandler følgende emner:
· En komparativ analyse af de nordiske landes lovgivning om databeskyttelse, logning, elektroniske spor, herunder implementeringen af EU reglerne på området.
· En kortlægning af de tilgængelige privatlivsfremmende teknologier.
· En vurdering af, hvorvidt de i dag tilgængelige privatlivsfremmende teknologier understøtter lovgivningernes krav og målsætninger.
· En kortlægning af de nordiske landes tiltag imod spam og identifikation af mulige nye initiativer til bekæmpelse af spam.
Fokus i rapporten har således været, hvordan borgeres privatlivssfære kan beskyttes helt generelt i takt med den stigende digitalisering af samfundet, fx i situationer hvor man som privatperson foretager helt almindelige indkøb, eller man foretager en rejse, som netop er hovedeksemplet i rapporten.
Der er således lavet et stort arbejde med at kortlægge en række teknologier med privatlivskrænkende muligheder som f.eks. RFID-chips, der forudses meget brugt i detailhandlen og mange andre steder i fremtiden.
Rapporten er i vid udstrækning baseret på allerede offentliggjort materiale.
Rapporten kan bruges som et bidrag til tilvejebringelsen af et velunderbygget faktuelt grundlag for debatten om udviklingen af vidensamfundet generelt.
Rapporten giver i sig selv ikke anledning til opfølgning i regi af Nordisk MinisterrÃ¥d eller i øvrigt fra den danske regerings side.â€