|
|
Den 20. april 2006 |
|
|
|
|
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 2 ad L 212 (Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love (Ændring af klagenævn og klagebestemmelser i en række love på miljøområdet) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Ministeren bedes give en nærmere redegørelse for, hvorfor eksempelvis Danmarks Naturfredningsforening ikke på linie med eksempelvis Dansk Industri og Dansk Landbrug kan give indstillinger til Miljøklagenævnet.
Svar
Miljøklagenævnet fungerer i dag som et uvildigt, sagkyndigt organ. Nævnets behov for sagkundskab dækkes ved de beskikkede medlemmer.
I dag sammensættes Miljøklagenævnet af formanden eller dennes stedfortræder. Afhængig af sagens kompleksitet anmoder formanden 2 eller 4 medlemmer fra de to lister over sagkyndige medlemmer om at bistå i den konkrete sag. Nævnet sammensættes af lige mange fra hver af de to lister. Nævnet sammensættes af formanden ud fra hvilken ekspertise, der er behov for i den konkrete sag.
På den ene liste står de medlemmer, der er udpeget efter indstilling fra erhvervsorganisationerne, mens den anden liste består af de medlemmer, der er udpeget efter indstilling fra statslige myndigheder og organisationer, herunder Miljøstyrelsen.
Efter miljøbeskyttelsesloven rådfører Miljøstyrelsen sig forud for afgivelsen af sin indstilling om beskikkelse af medlemmer dels med de kommunale organisationer samt Københavns og Frederiksberg Kommuner, dels med en række miljøorganisationer, herunder Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfisker forbund.
Udpegning af medlemmer til nævnet sker således ikke med henblik på varetagelse af specielle interesser, men derimod for at det udpegede medlems sagkundskab kan være nyttig i behandlingen af klagesager i nævnet.
Det vil være naturligt at overveje f.eks. Danmark Naturfredningsforenings indstillingsret i forbindelse med den nye husdyrbrugslov. Jeg vil i den forbindelse høre interesseorganisationerne om deres holdning til spørgsmålet.
 Â