Besvarelse af spørgsmål nr. 20 (ad L 194), som Kommunaludvalget har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 15. maj 2006.

 

Spørgsmål nr. 20:

"Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 10. maj 2006 fra Ballerup, Høje-Taastrup, Køge og Ny Hillerød Kommuner, jf. L 194 – bilag 21.”

 

Svar på spørgsmål nr. 20:

I henvendelsen af 10. maj 2006 skriver Ballerup, Høje-Taastrup, Køge og Ny Hillerød Kommuner, at overgangsordningen ikke ændrer ved, at de fire kommuners borgere kommer til at opleve konsekvenserne af finansieringsreformen i form af øget skattebetaling og forringet service svarende til i alt 330 mio. kr.

 

De fire kommuner mener endvidere ikke, at jeg i mit svar på spørgsmål nr. 4 (ad L 194) forholder mig til hovedproblemet, at de fire kommuner, der alene står for 10 pct. af beskatningsgrundlaget, bidrager med 34 procent af ”løsningen” af det landspolitiske behov for at føre flere penge fra hovedstaden til det øvrige Danmark.

 

Hertil skal jeg først bemærke, at jeg i mit svar på spørgsmål nr. 4 har forholdt mig til, hvad der står skrevet i de fire kommuners hvidbog. I hvidbogen på side 18 står, at ”Ballerup Kommune skal spare 116 mio. kr. om året.”  I hvidbogen er samtidig opstillet et sparekatalog, hvor der spares 70 stillinger på ældre/handicapområde med 28 mio. kr., 60 stillinger på skoleområdet med 24 mio. kr., 85 pædagogstillinger på daginstitutionsområdet med 34 mio. kr. 45 stillinger indenfor biblioteker mv. med 18 mio. kr. og 30 stillinger i administration med 12 mio. kr., i alt besparelser på 116 mio. kr.

 

Jeg har kommenteret på denne fremstilling, som er klart misvisende. Som det fremgår af mit svar på spørgsmål nr. 4, skal kommunen på grund af overgangsordningen alene finde 72 mio.kr. i 2007, og heraf kan de 58 mio.kr.  finansieres ved en forhøjelse af skatten.  Hvis kommunen både forhøjer skatten og sparer 116 mio.kr. er der således et stort overskud. Efter overgangsperioden vil kommunen heller ikke skulle finde besparelser på 116 mio. kr. Halvdelen - de 58 mio. kr. - vil kunne finansieres ved en skatteforhøjelse.

 

Jeg har herudover i mit svar pÃ¥ spørgsmÃ¥l nr. 4 søgt at perspektivere de fire kommuners økonomiske situation ved at angive, at de fire kommuner samlet set fÃ¥r penge ud af systemet, nÃ¥r det hele tælles med, dvs. inklusive bloktilskud, hovedstadsudligning, udligning vedr. flygtninge og indvandrere osv. Her modtager de fire kommuner i alt ca. 1,3 mia.kr. Det svarer til ca. 6.600 kr. per indbygger mod 3.800 kr. per indbygger i hele hovedstadsomrÃ¥det. Dvs. de fire kommuner modtager – vel at mærke efter reformen er gennemført - 75 pct. mere end hovedstadens gennemsnit og vil altsÃ¥ fortsat nyde godt af systemet.

 

Jeg skal herudover henvise til min svar på spørgsmål nr. 11 (ad. L 194). I mit svar gør jeg opmærksom på, at en ændring i udligningssystemet nødvendigvis vil ramme nogen og være til fordel for andre. Hvis der ikke kan accepteres sådanne ændringer, ville det være umuligt at gennemføre den udligningsreform, som der bredt i kommunerne er udtrykt behov for. Overgangsordningen tager netop hensyn til, at større ændringer i de økonomiske vilkår for kommuner kan være vanskelige eller ubehagelige at håndtere.

 

Jeg gør endvidere i den forbindelse opmærksom på, at reformen ikke entydigt koster procentvis mest for de ”rige kommuner”, hvis der her alene tænkes på skattegrundlagets størrelse. Det skyldes, at der er flere andre aspekter end skattegrundlaget, der indgår i reformen, f.eks. det ”skattegrundlag” som visse kommuner reelt hidtil har haft for sig selv på selskabsskatten. Den overordnede profil er dog klart til fordel for kommunerne med de laveste skattegrundlag og de ”rige kommuner” i hovedstadsområdet har også tab.