Dato:            10. maj 2006

Kontor:         Kommunaløkonomisk kt.

J.nr.:             2006-2400-39

Sagsbeh.:   BS

Fil-navn:       spm 14 ad L 194

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 14 (ad L 194), som Kommunaludvalget har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 5. maj 2006

 

Spørgsmål nr. 14:

"Betyder svaret på spørgsmål 5 og den foreslåede reguleringsmekanisme at udligningsprocenten kan både stige og falde inden for det foreslåede bånd mellem 58-68 pct.?”

 

Svar på spørgsmål nr. 14:

Spørgsmålet forstås således, at der med svaret på spørgsmål 5 menes besvarelsen af 1. maj 2006 af spørgsmål nr. 5 (alm. del) stillet af Finansudvalget den 3. april 2006.

 

Det fremgår af svaret på spørgsmål nr. 5, at reguleringsmekanismen ikke er konstrueret således, at en mindrevækst for kommunerne i hovedstadsområdet kan medføre en nedsættelse af udligningsniveauet i landsudligningen. Men en mindrevækst for kommunerne i hovedstadsområdet indregnes i opgørelsen af den akkumulerede vækstprocent til effektuering af eventuel opregulering af udligningsniveauet i landsudligningen.

 

Reguleringsmekanismen er således konstrueret, så der alene kan ske en forhøjelse af udligningsniveauet.

 

Med hensyn til reguleringsordningen kan i øvrigt henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 85 og 86 (alm. del) stillet af Kommunaludvalget.