Folketingets Uddannelsesudvalg
I forbindelse med behandlingen af (L 186) Forslag til lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser mv. har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 17. maj 2006 stillet mig følgende spørgsmÃ¥l:Â
Spørgsmål 7:
â€Vil ministeren sikre, at kommunerne ikke sparer befordringen væk i korte perioder, jf. lovforslagets § 10, stk. 2, da selv en enkelt uges fravær fra undervisningen kan fÃ¥ stor betydning, uanset om der er tale om en eksamensperiode eller ej?â€
Svar:
Den nævnte bestemmelse giver kommunerne mulighed for ikke at etablere befordring ved meget kortvarige befordringsbehov af få dages varighed. Hvis befordringsbehovet strækker sig over en uge eller mere, skal der umiddelbart etableres et befordringstilbud. Det samme er tilfældet ved befordringsbehov af mindre end en uges varighed, hvis særkørslen umiddelbart og uden større vanskeligheder kan tilbydes den uddannelsessøgende, dvs. hvis befordringsbehovet kan indgå i den ordinære særkørselsordning i kommunen.
Der skal også umiddelbart etableres et befordringstilbud, hvis der i den pågældende uge afholdes prøver, eksaminer eller lignende. Kommunens afgørelse bør træffes i samråd med uddannelsesinstitutionen, hvis opgave det er at oplyse, hvorvidt der de pågældende dage afholdes prøver, eksaminer eller lignende, hvorved der tænkes på uddannelseselementer af væsentlig betydning for den uddannelsessøgendes fortsatte uddannelse.
Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer.