Folketingets Uddannelsesudvalg
 I forbindelse med behandlingen af (L 186) Forslag til Lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser mv. har
Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 5. maj stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 5:
â€Vil ministeren redegøre nærmere for sin holdning til Datatilsynets høringssvar af 10. april 2006, herunder de problemstillinger som Datatilsynet rejser i forbindelse med anvendelse af cpr-nummer som entydig personidentifikation?â€
Svar:
Datatilsynet gør i høringssvarets pkt. 1 opmærksom på, at persondatalovens regler om behandling af oplysninger om personnumre i den private sektor er restriktive. Det er bl.a. muligt at behandle oplysninger, hvis det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, eller hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke hertil. Det er desuden et krav, at behandlingen tjener saglige formål, jf. persondatalovens § 5, stk. 2.
Administrationen af ordningen vil forudsætte, at cpr-nummer oplyses af ansøgeren og anvendes i en række sammenhænge. Det vil blandt andet være tilfældet, når styrelsen skal indhente adresseoplysninger mv. fra Det Centrale Personregister. På uddannelsesstederne anvendes cpr-nummer også til identifikation i forbindelse med fx optagelse samt generelt i forbindelse med journalisering/arkivering. En ekstra identifikationsnøgle i forhold til trafikselskaberne vil være et komplicerende element. Undervisningsministeriet forventer derfor at udforme ansøgningsmaterialet på en sådan måde, at ansøgeren giver det nødvendige samtykke til videregivelse af personrelaterede oplysninger.
En ekstra identifikationsnøgle vil også komplicere implementeringen af ordningen. Som det er anført i lovforslaget, forventes trafikselskaberne at genbruge administrative rutiner og IT-understøttelse fra befordringsrabatordningen for studerende ved videregående uddannelser, når ordningen for ungdomsuddannelserne skal implementeres. Tilsvarende forventes Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte også at genbruge elementer fra ordningen for de videregående uddannelser. Her anvendes cpr-nummer allerede i forbindelse med udstedelse af rabatkort og danner grundlag for trafikselskaberne anmodning om refusion fra styrelsen.
Anvendelsen af cpr-nummer kan desuden bidrage til en mere sikker personidentifikation ved udstedelse af rabatkort. Trafikselskaberne kræver som udgangspunkt, at den uddannelsessøgende foreviser billedlegitimation. En sÃ¥dan legitimation vil oftest have pÃ¥ført cpr-nummer eller dele heraf (fx â€legitimationskort til unge over 16 Ã¥râ€), der kan sammenholdes med cpr-nummer pÃ¥ meddelelse af ret til befordringsrabat. Hvis cpr-nummer pÃ¥ meddelelse af ret til rabat erstattes af anden entydig personidentifikation, vil kontrolmulighederne blive svækket.
Jeg finder det derfor ikke ud fra flere hensyn hensigtsmæssigt at anvende en anden entydig personidentifikation end cpr-nummer.
Med hensyn til muligheden for at få rabat til befordring til og fra udlandet, jf. høringssvarets pkt. 2, er det hensigten at tilrettelægge en administration, der lægger sig mest muligt op af befordringsrabatordningen for studerende ved videregående uddannelser. Her har det siden 2000 været muligt at få rabat på befordring over den danske grænse til og fra EU- og EØS-lande. Der er dog reelt kun tale om rejser mellem Danmark og henholdsvis Sverige (Skåne) og Tyskland (Sydslesvig) og rabatten gives kun, hvis der er takstsamarbejde med et dansk trafikselskab og hvis rejsehjemlen købes i Danmark. Det er derfor ikke hensigten, at udenlandske trafikselskaber skal behandle oplysninger om de uddannelsessøgende personnumre.
Datatilsynets bemærkninger i høringssvarets pkt. 3 har jeg taget til efterretning.
Den problemstilling, Datatilsynet rejser i høringssvarets pkt. 4 vedrørende sammenstilling og samkøring i kontroløjemed, mener jeg ikke er aktuel i denne sammenhæng. Styrelsens tilsyn med uddannelsesstederne tager primært sigte på at sikre en forsvarlig og ensartet administration. Tilsynet kan blandt andet varetages ved, at styrelsen anmoder om sagsakter med henblik på at vurdere grundlaget for afgørelser. Det er ikke tanken, at styrelsen skal gennemføre en egentlig kontrolvirksomhed med henblik på at rejse tilbagebetalingskrav over for den uddannelsessøgende som følge af eventuelle fejl begået af uddannelsesstedet.
Datatilsynet vil i forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelsen blive inddraget i arbejdet for på den måde at sikre, at bestemmelserne i persondataloven bliver overholdt.
Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer.