Folketingets Uddannelsesudvalg

Christiansborg

I forbindelse med behandlingen af (L 183) Forslag til Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 26. april 2006 stillet mig følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 9:

”Vil det ikke give uhensigtsmæssige incitamenter samt likviditetsproblemer, når uddannelsesstillinger blive udbetalt pr. færdiggjort år?”

 

Svar:

Tilskuddet forventes udbetalt à conto i forbindelse med de månedlige forskudsudbetalinger til institutionerne ud fra det påbegyndte antal pædagogikumkandidater og igangværende kandidater pr. semester. Der finder senere efterregulering sted af à conto tilskuddet, når det kendte antal fuldførte pædagogikumsemestre er kendt. Der vil således kun være behov for efterregulering, hvis en kandidat ikke har fuldført et semester.   

 

Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer.

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Bertel Haarder