Skatteministeriet J.nr.  2005-321 - 0014 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 18 - Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pens  i- onsbeskatningsloven, selskabsskatteloven og skattekontrolloven (Forenklet skatteopgørelse ved investeringer gennem skattetransparente juridiske pers o- ner, placering af rate- og kapitalpensioner i kommanditselskaber m.m.) Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr.    1-5, 8 og 9 af 1. november 2005. Kristian Jensen /Birgitte Christensen

Side     2 Spørgsmål 1:   Ministeren bedes bekræfte, at lovforslaget ikke giver mulighed for, at placere pensionsmidler i kommanditselskaber, som ejer ejendomme i Danmark eller i udlandet, og heller ikke i skibe, som udlejes på bareboat chartering og li g- nende? Svar: Reglerne for placering af rate- og kapitalpensionsordninger er fastsat i Fi- nanstilsynets bekendtgørelse om puljepension og andre skattebegunstigede opsp a- ringsformer m.v. Det vil fremgå af den kommende, nye puljebekendtgørelse, at kommanditselskaber m.v. kun må placere sine midler i aktiver, som rate - og kapi- talpensioner direkte kan placeres i, jf. puljebekendtgørelsens § 11, stk. 1 og 2. Det betyder, at rate- og kapitalpensioner, der er placeret i et kommanditselskab m.v., kan placeres i følgende: Kontantforrentet indlånskonto Obligationer, dvs. statsobligationer, realkreditobligationer og obligationer udstedt af Danmarks Skibskreditfond, indeksobligationer, erhvervsobligati- oner garanteret af den danske stat eller andre medlemsstater inden for EU eller af stater, som Fællesskabet har indgået aftale med, obligationer u   dstedt eller garanteret af danske kommuner, Grønland, Færøerne eller regi onale og lokale myndigheder i andre lande inden for EU eller lande, som Fællessk  a- bet har indgå et aftale med. Skatkammerbeviser Aktier i unoterede aktie- og anpartsselskaber, konvertible obligationer og erhvervsobligationer   Andele i investeringsforeninger og specialforeninger Andele i UCITS og non-UCITS med markedsføringstilladelse i Da nmark Sparekassers beviser for garantikapital og andelskassers beviser for andels- kapital, såfremt beviserne er omsættelige Andele i erhvervsudviklingsforeninger Hedgeforeninger Andele i kommanditselskaber, der udelukkende placerer sine midler i aktiv- typer som nævnt i ovenstående punkter   Kommanditselskabet m.v. kan ikke anbringe sine midler i eksempelvis fast ejen- dom, skibe eller driftsmidler. For så vidt angår kommanditselskabets placering af

Side     3 midler i unoterede selskaber, stilles der ikke krav til de aktiviteter, som det unote- rede selskab må udøve. Det betyder, at det unoterede selskab kan beskæftige sig med eksempelvis udlejning af fast ejendom i Danmark eller i udlandet, udlejning af skibe eller lignende. I den nye ordning for placering af rate- og kapitalpensioner i unoterede selskaber, der er trådt i kraft den 1. oktober 2005, stilles der heller ikke krav til, hvilke aktiv i- teter selskabet må udøve. Det vil sige, at sådanne selskaber kan beskæftige sig m ed eksempelvis udlejning af fast ejendom i Danmark eller i udlandet, udlejning af ski- be eller lignende.   Der er i lovforslaget taget højde for den situation, at kommanditselskabet m.v. i strid med kravene i Finanstilsynets puljebekendtgørelse alligevel p åbegynder e r- hvervsmæssig produktion. Lovforslaget indeholder således en regel om, at hvis det kommanditselskab m.v., hvori pensionsopspareren har anbragt sin pensionsopspa- ring, investerer i andre aktivtyper end dem, der er i nævnt i Finanstilsynets puljeb  e- kendtgørelse, skal pensionsopspareren sørge for, at kommanditselsk  abet inden for 3 måneder afhænder de pågældende aktiver. Sker det ikke, skal der betales afgift af ordningen. Spørgsmål 2:   Hvordan vil ministeren undgå, at den skattebegunstigelse som lo v- forslaget medfører, udnyttes til at investere i venner og bekendtes virksomheder? Svar: Pensionsopspareren må ikke have kontrol over det kommanditselskab, som vedkommende investerer i. Afgrænsningen af, hvornår en pensionsopsparer har kontrol over et selskab, sker efter et ejerkriterium, der i Finanstilsynets puljebe- kendtgørelse er defineret som mindst 25 pct.s ejerskab. Dette indebærer, at ved o   p- gørelsen af pensionsopsparerens ejerandel medregnes ejerandele, som ejes af nær   t- stående til pensionsopspareren,  og ejerandele, som ejes uden for pensionsordnin- gen. Derimod medregnes ikke ejerandele, som ejes af venner og bekendte til pen- sionsopspareren. Det ville blive særdeles vanskeligt at afgrænse den personkreds af venner og b e- kendte, hvis ejerandele i givet fald også skulle medregnes, efter objektive kriterier. Det er i øvrigt vigtigt at holde fast i, at formålet med ordningen er at sikre små og mellemstore virksomheder tilførsel af ny og kompetent kapital. Ud fra dette formål

Side     4 ser jeg ikke noget principielt betænkeligt i, at pensionsopsparere får muli   ghed for at tilføre ny og kompetent kapital til kommanditselskaber m.v., som pensionsopspar e- ren på forhånd har et vist kendskab til i kraft af personligt kendskab til en eller flere deltagere i det pågældende komm   anditselskab m.v. Spørgsmål 3:   Ministeren bedes foretage en detaljeret provenuberegning samt af- ledte effekter over forslaget, som følge af en forøgelse af indskuddene på rate   - og kapitalpensioner med henholdsvis 500 mio., 1 mia., 2 mia. og 5 mia. kr. efter ved- tagelsen af lovforslaget?   Svar: Jævnfør bemærkningerne til det oprindelige initiativ i lovforslaget, L134, Folketingsåret 2004 -05, består provenutabet ved en eventuel forøgelse af indskud i kapital- og ratepensionsordninger på kort sigt af det umi ddelbare tab af skatteind- tægter ved det øgede indskud i ordningerne. Der er ikke tale om et varigt tab, idet staten kompenseres af stigningen i den latente skat, der udløses, når pensionerne s  i- den hen udbetales. Den varige provenuvirkning af et forøget ind skud i kapital- og ratepensionsordninger består i, at afkastet heraf bliver beskattet lempeligere end kapitalindkomst, når det i øvrigt lægges til grund, at skattesatsen er ens på indbet a- lings- og udbetalingstidspunktet. For hver 0,5 mia. kr., 1 mia. kr., 2 mia. kr. og 5 mia. kr. pensionsopsparingen med tiden øges som følge af placeringsmuligheden, udgør det varige provenutab he   n- holdsvis ca. 10 mio. kr., 20 mio. kr., 40 mio. kr. og 100 mio. kr. årligt. Der a ntages her et årligt afkast før skat på 7 pct. og    PAL-satsen på 15 pct. i stedet for en skatt e- sats på ca. 45 pct. for frie midler. Sker en sådan forøgelse af pensionsopsparingen gradvis, vil det umiddelbare pr  o- venutab i de første år udgøre ca. henholdsvis 100 mio. kr., 200 mio. kr., 400 mio. kr. og 1 mia. kr.  Provenutabet vil i de efterfølgende år falde i takt med, at de ekstra indskud på kapital - og ratepensionsordninger kommer til beskatning. Spørgsmål 4:   Hvorfor er høringssvaret fra ToldSkat ikke kommenteret i lovforsl a- gets bemærkninger? Svar: Udarbejdelse af et lovforslag sker ofte i et tæt samarbejde mellem Skattem  i- nisteriet og SKAT (tidligere Told- og Skattestyrelsen). Det nærmere samarbejde

Side     5 om et lovudkast kan ske på møder, ved uformelle, telefoniske drøftelser eller ved skriftlig korrespondance. I forbindelse med, at et lovudkast sendes i ekstern høring, sendes det også til SKAT. SKATs høringssvar oversendes til Skatteudvalget lig  e- som tilfældet er med indkomne h  ø Det er almindelig praksis, at Skatteministeriet ikke refererer og kommenterer hø- ringssvar fra SKAT i lovforslagets almindelige bemærkninger, idet SKAT i denne relation betragtes som en del af Skatteministeriets koncern. Det skal for god ordens skyld understreges, at selvom høringssvar fra SK AT ikke kommenteres i lovforslagets almindelige bemærkninger i høringsskemaet, indgår dette – sammen med andre indkomne høringssvar    – som grundlag for overvejelser om eventuelle ændringer af det lovudkast, der har været i høring, inden det fre m- sættes.    Spørgsmål 5:   Ministeren bedes kommentere høringssvaret fra ToldSkat, og heru n- der angive om høringssvaret har givet anledning til ændringer i det endelige lo   v- forslag? Svar: Nedenfor gennemgås   Told- og Skattestyrelsens høringssvar af 23. august 2005 til de enkelte dele af lovforslaget. Ad. Forenklet skatteopgørelse ved investeringer gennem skattetransparente jur i- diske personer (nettoopgørelse for pensionsi nstitutter) 25 pct.s grænsen Told- og Skattestyrelsen anfører, at 25 pct.s grænsen i lovforslaget ikk   e understø t- tes af obligatoriske indberetninger, hvilket vil sige, at kontrollen alene kan foreta- ges ved kontrol af/hos de skattepligtige. 25 pct.s ejergrænsen er efter høringen ændret til en betingelse om, at pensionsinst i- tuttet ikke på noget tidspunkt i  indkomståret må være koncernforbundet med den skattetransparente juridiske person på den måde, som dette er defineret i § 5 i lov om finansiel virksomhed, dvs. at pensionsinstituttet ikke må have bestemmende indflydelse.

Side     6 Der sker ikke automatisk indberetning af ejerforhold til told- og skatteforvaltnin- gen, men told- og skatteforvaltningen kan kontrollere, om reglerne er overholdt, herunder kræve dokumentation for, at pensionsinstituttet i den konkrete situation opfylder betingelserne for nettoopgøre lse. Kontoførende investeringsforeninger Told- og Skattestyrelsen foreslår, at betingelsen om, at alle medlemmer af en ko n- toførende investeringsforening skal anvende nettoopgørelsesprincippet, slettes, da kravet synes overflødigt. Betingelsen om, at alle medlemmer af en kontoførende investeringsforening skal anvende nettoopgørelsesprincippet, er taget ud af lovforsl aget.   Komplementarer      Told- og Skattestyrelsen anfører, at 25 pct.s ejergrænsen ikke tager højde for, at pensionsinstituttet kan være ko  mplementar i kommanditselskabet. Hvis det er me- ningen, at pensionsinstituttet kun skal kunne foretage investeringerne som kom- manditist, bør dette fremgå udtrykkeligt af lovforslaget. Told  - og Skattestyrelsen anfører desuden, at det bør fremgå af bemærkning erne, hvilke konsekvenser det har, hvis komplementaren deltager med et bestemt beløb i kommanditselskabets kapital. Som nævnt er 25 pct.s ejergrænsen ændret til en koncernbetingelse. Det er nu a n- ført i bemærkningerne, at pensionsinstituttet typisk ikke k   an anvende nettoopgøre l- sesprincippet, hvis det er komplementar, fordi det i så fald normalt vil have b e- stemmende indflydelse. Styrelsens bemærkninger har i øvrigt givet anledning til at præcisere i bemærkni n- gerne, at beregningen af pensionsinstituttets skattepligtige afkast af andelen af den juridiske person foretages på baggrund af den juridiske persons samlede kapital, dvs. inklusiv den kapital, komplementaren eventuelt har indskudt i den juridiske person.    Ad. Placering af rate- og kapitalpensioner i kommanditselskaber Generelt – unoterede aktier m.v. indberetningspligt

Side     7 Styrelsen gør indledningsvis rede for indberetningspligterne for  unoterede aktier i skattekontrolloven. Styrelsen anfører, at disse indberetningspligter betyder, at de i lovforslaget omtalt 25 pct.s grænser ikke kan understøttes af de obligatoriske in   d- beretninger, hvilket vil sige, at kontrollen alene kan foretages ved kontrol af/hos de skattepligtige, foreningen eller opspareren m.fl. Det må derfor antages, at lovfor s- laget medfører  en øget lignings - og kontrolindsats. Hertil bemærkes, at der ikke med lov nr. 423 af 6. juni 2005, hvorefter der blev fastsat en række skatteregler som opfølgning på adgangen til at placere rate - og ka- pitalpensioner i unoterede selskaber, blev indført i ndberetningspligt af oplysninger om unoterede aktier m.v. i pensionsordninger. Det sker heller ikke med lovforsla- get. Ordningen er tilrettelagt på den måde, at pensionsopspareren ved placering af sin pensionsopsparing i et unoteret selskab skal overholde 25 pct.s ejergrænsen. Peng  e- instituttet kan og skal ikke kontrollere, at pensionsopspareren overholder ejergræ  n- sen. Det vil i stedet være et anliggende for told  - og skatteforvaltningen at kontrolle- re, om ejergrænsen er overholdt. Det fremgår i øvrigt af lo vforslagets bemærkni  n- ger, at den del af forslaget, der angår placering af rate - og kapitalpension i kom- manditselskaber m.v., vil blive fulgt op med en øget lignings - og kontrolindsats, der skønnes at indebære et ikke   -nævneværdigt merårsværkforbrug. Hæftel  se/ejerandele Styrelsen anfører, at der ikke er taget højde for, at komplementaren i et kommandi  t- selskab hæfter ubegrænset, medens kommanditisterne kun hæfter for deres in d- skud. Styrelsen gør endvidere opmærksom på, at en kommanditselskabskontrakt kan give beslutningskompetencen til komplementaren alene. Hvis det er meningen, at pensionsopspareren kun skal foretage investeringen som kommanditist, bør dette fremgå udtrykkeligt af lovforslaget. Dette høringssvar har sammen med høringssvaret fra Københavns Ko   mmune ført til ændringer. Det vil således i Finanstilsynets puljebekendtgørelse bl.a. blive fas t- sat, at en pensionsopsparer, der deltager som komplementar i et kommanditselskab m.v., ikke kan placere en del af sin pensionsopsparing i kommanditselskabet m.v. Det vil endvidere blive fastsat, at der ved kravet om, at der skal investeres mindst 100.000 kr. i kommanditselskabet m.v., forstås den faktiske indbetaling, som pe n-

Side     8 sionsopspareren foretager, og ikke det beløb, som pensionsopspareren hæfter med over for kommanditselskabet m.v. § 3  Pensionsbeskatningsloven   Styrelsen anfører, at det for så vidt angår overskridelse af 25 pct.s ejergrænsen og selvanmeldelsespligten må antages, at meddelelsen skal sendes til det pengeinst itut, der administrerer pensionsordningen. Dette kan bekræ  ftes. § 4  Skattekontrolloven        Styrelsen anfører, at der bør stilles krav om, at pensionsopspareren oplyser om stø   r- relsen af den fulde andel (både i og uden for en pensionsordning) samtidig med, at der afleveres den dokumentation om ejerskabet til andelen i pensionsordningen, som der kræves i den nye § 11 E i skattekontrolloven. Hertil bemærkes, at lovforslaget ikke indeholder krav om, at pensionsopspareren skal oplyse om den samlede ejerandel i kommanditselskabet m.v. (dvs. både den ejerandel, som vedkommende har uden for pensionsordningen, og den ejerandel, som vedkommende har i kraft af, at pensionsmidler er anbragt i kommanditselska- bet m.v.). Et sådant krav er ikke fundet nødvendigt. Når  en  pensionsopsparer ø  nsker at placere en del af sin pensionsopsparing i et kommanditselskab m.v., skal 25 pct.s ejergrænsen være overholdt. Det betyder, at pensionsopsparerens samlede ejerandel ikke må udgøre 25 pct. eller mere af den samlede kapital i kommanditselskabet. Der foreslås i  en ny bestemmelse i skattekontrollovens § 11 E en regel om, at en pensionsopsparer, der anbringer en rate- eller kapitalpension i et kommanditselskab m.v., skal afgive dokumentation for ejerskabet til andelen af kommanditselskabet m.v. i pengeinstituttet. Formålet med denne dokumentation er dels hensynet til pengeinstitutterne, idet d o- kumentationen kan tjene som bevis på, at pensionsopspareren ejer en del af ko m- manditselskabet m.v., dels hensynet til at sikre korrekt beskatning efter pensionsaf- kastbeskatningsloven.

Side     9 Spørgsmål  8:   Ministeren bedes redegøre for indholdet i den verserende sag ved EF-domstolen, som er omtalt i lovforslagets bemærkninger, samt anføre, hvornår der kan forventes dom i sagen. Svar: Kommissionen  sendte  i  1991  en  åbningsskrive lse  vedrørende   den danske pensionsbeskatning. Denne blev fulgt op med en supplerende åbningsskrivelse i april 2000, og af en begrundet udtalelse i februar 2003. Her tilkendegav Kommissi- onen, at de danske pensionsbeskatningsregler strider mod EU-traktatens regler om fri bevægeli  ghed for  tjenesteydelser m.v. I sit svar på den begrundede udtalelse henholdt den danske regering sig til, at de danske regler er i overensstemmelse med EU-retten. Dette er EU-Kommissionen ikke enig i og stævnede i marts 2004 Da  n- mark ved EF-Domstolen. Efter de danske regler findes der to forskellige principper for beskatning af pensio- ner: Et system uden fradragsret for indbetalinger, hvor udbetalinger er skattefri. Dette gælder generelt uanset, om der er tale om en dansk   eller udenlandsk pensionsord- ning. Et system med fradragsret for indbetalinger, hvor udbetalinger er skattepligti- ge. Dette gælder alene    ved    indbetaling    til pensionsinstitutter med hjemsted i Danmark. At der kun er mulighed for at få fradragsret for pension sindbetalinger,  hvis   der indbetales  på  en  dansk  pensionsopsparing,  udgør  ifølge Kommissionen  en  be- græn  sning af den frie bevægelighed for tjenesteydelser m.v., som er i strid med EF  - traktaten. Det er korrekt, at den danske lovgivning kan indebære hindri  nger for EF- traktatens regler for fri bevægelighed. Der er efter regeringens   opfattelse imidlertid tale om restriktioner, der er begrundet i lovlige hensyn til at sikre sammenhængen i den danske beskatningsordning og skattekontrollens effektivitet. Sålede s har EF-Domstolen fastslået, at hensynet til sammenhæng i skattesystemet kan begrunde, at der ikke ydes fradrag til pensionsordninger i et andet medlems- land, jf. Bachmann-dommen (C - 204/90). EF-domstolen har bekræftet princippet om sammenhæng i   konklusionen i en af de seneste domme på området (dom af 3. oktober 2002, sag C-136/00, Danner). Den danske lovgivning bygger netop på de tte princip om sammenhæng mellem fradragsret for indbetalinger og    skattepligt for

Side  10 udbetalinger, henholdsvis manglende fradragsret for indbetalinger og skattefrihed for udbetalinger. Kommissionen støtter i  stævningen    navnlig sin opfattelse på den omstændighed, at Danmark har indgået dobbeltbeskatningsoverenskomster med nogle lande,  hvoref- ter der er mulighed for, at der gives fradrag for pensionsopsparing i det ene land, mens udbetalingerne alene beskattes i det andet land, f.eks. i tilfælde af flytning til Frankrig eller Spanien. Et sådant synspunkt, hvorefter man ikke kan påberåbe sig princippet om sammenhæng på grund af nogle bila   terale aftaler, der f.eks. følger OECD´s modeloverenskomst, har efter regeringens opfattelse ingen  støtte i ret s- praksis. Skriftvekslingen i sagen er afsluttet. Det er vanskeligt at sige, hvornår en dom i s a- gen kan forventes afsagt. Spørgsmål 9:   Hvad er tidshorisonten for foretagelsen af den undersøgelse om 6 pct.’s tillægget, som ifølge lovforslaget bemærkninger vil blive foretaget? Minist e- ren bedes oversende resultaterne af undersøgelsen, når undersøgelsen er afsluttet. Svar: Skatteministeriet har undersøgt, om tillægsprocenten på 6 pct. til den skatt e- pligtige indkomst ved efterbeskatning af ekstraordinært store pensionsindbetalinger er af en tidssvarende stø rrelse. Resultatet af undersøgelsen gennemgås nedenfor. Ved opsparing på fradragsberettigede p ensionsordninger fratrækkes det indskudte beløb i den skattepligtige indkomst. Hvis indskuddene har været ekstraordinært st o- re i årene op til fraflytningen, efterbeskattes de ekstraordinært store indskudte beløb med tillæg af tillægsprocenten i indskudsåre t. Tillægsprocenten beregnes for hvert år fra indskudsåret til frafly  tningsåret. Ved opsparing på en fradragsberettiget ordning opnår opspareren et større indskud på opsparingsordningen end ved fri opsparing. Mellem indskudstidspunktet og fr a- flytningsåret  får opspareren altså forrentet et beløb svarende til det, der skulle være betalt i skat, hvis der havde været tale om fri opsparing. Yderligere beskattes afk  a- stet af pensionsopsparing med den lavere PAL-sats.

Side  11 Tillægsprocenten tilsigtes derfor fastsat på    et sådant niveau, at fordelen ved fo r- rentningen af merbeløbet og den lavere afkastbeskatning udlignes, så der derfor i  k- ke samlet opnås skattemæssige fordele ved at indskyde ekstraordinært store in d- skud på pensionsordninger før fraflytning. Samtidigt sikres   det, at den tidligere fra- dragne indkomst med sikkerhed bliver beskattet ved at efterbeskatte fradragene. Det ville ikke nødvendigvis være tilfældet ved at beskatte et indestående på opsp a- ringen, idet værdien af denne kan være blevet mindre. Eksempelvis ve d større a k- tiekursfald. Nedenfor i tabellen er vist et eksempel, hvor efterbeskatningen af pensionsopspa- ring ved fraflytning sammenlignes med en situation med opsparing i frie midler. Personen forudsættes at være topskatteyder, og afkastbeskatningen af f rie midler antages at være ca. 45 pct. mod PAL  -satsen på 15 pct. Der indskydes på en pens  i- onsopsparing mod alternativt at indskyde 100.000 kr. i fri opsparing i år 0. Beløbet i tabellen angiver gevinsten ved at indskyde et ekstraordinært stort indskud i år    0 på en fradragsberettiget pensionsordning i stedet for at spare 100.000 kr. op i frie mid- ler. Samlet gevinst i kr. Udskydelse i år Afkast  før  skat,  pct. p.a. 1 2 3 4 8 3.585 8.124 13.686 20.346 6 467 1.470 3.039 5.205 5 -1.092 -1.812 -2.143 -2.066 4 -2.652 -5.065 -7.231 -9.141 2 -5.770 -11.480 -17.130 -22.718 Efterbeskatningen med tillægget bevirker, at de skattemæssige virkninger af de ek s- traordinært store indbetalinger bliver neutraliseret, når det årlige afkast før skat er mellem 5 og 6 pct. Et nominelt gennemsnitligt afkast af denne størrelse anses i kke at være utidssvarende, når kapitalplaceringer foretages for en længere å rrække.