Besvarelse af spørgsmål nr. 96 af 20. marts 2006 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreform) (L 168).
Spørgsmål:
         â€Ministeren bedes i fortsættelse af ministerens svar pÃ¥ alm.del–spm. 141 oplyse, hvornÃ¥r reglerne om videomøde forventes iværksat, herunder hvornÃ¥r byretternes personale forventes samlet pÃ¥ de nye hovedtingsteder, som er en forudsætning for anskaffelsen af det nødvendige kommunikationsudstyr, samt om reglerne forventes at komme til at gælde samtidig for alle byretter, eller om reglerne skal sættes i kraft for de enkelte byretter hen ad vejen.â€
Svar:
Som det fremgår af pkt. 11.3 (afsnit III) i lovforslagets almindelige bemærkninger, kan det formentlig kun ganske få steder i landet lade sig gøre at samle den nye byret i én eksisterende retsbygning uden tilbygning eller leje af supplerende lokaler. Slots- og Ejendomsstyrelsen har oplyst, at ombygninger erfaringsmæssigt har en tidshorisont på 9-24 måneder, mens tidshorisonten for nybyggeri er 3-3½ år. I begge tilfælde gælder dette fra der træffes beslutning om ombygning, og indtil projektet afsluttes/afleveres.
Fastsættelsen af tidspunktet for ikrafttrædelse af reglerne om videokommunikation mv. vil i givet fald ske bl.a. under hensyn til den ovennævnte bygningsmæssige opfølgning af den foreslåede ændring af retskredsstrukturen, de tekniske muligheder og økonomiske konsekvenser samt de praktiske erfaringer fra det igangværende forsøg med anvendelse af videokommunikation i retsmøder om forlængelse af varetægtsfængsling, jf. pkt. 6.2.4 (afsnit III) i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det er på denne baggrund ikke på nuværende tidspunkt muligt nærmere at angive, hvornår de foreslåede regler om videokommunikation mv. i givet fald vil blive sat i kraft, og om videokommunikation i givet fald vil blive en mulighed samtidigt for alle byretter. Dette vil som nævnt afhænge af de tekniske og bevillingsmæssige muligheder.