Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 89 af 20. marts 2006 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreform) (L 168).

 

Spørgsmål:

 

          ”Foreningen af Statsadvokater nævner i sit høringssvar situationen, at der kan opstå uenighed mellem en ikke-juridisk uddannet politidirektør og den juridisk uddannede chefanklager om behandlingen af en straffesag.

a)      Ministeren bedes kommentere denne del af høringssvaret

b)      Ministeren bedes oplyse, om det forhold at ikke-jurister kan udnævnes til politidirektører medfører ændringer i uddannelsen af politiledere med henblik pÃ¥ at minimere konflikter, som den skitserede.”

 

Svar:

 

Foreningen af Statsadvokater anfører i sit høringssvar, at hvis der opstår uenighed mellem en ikke-juridisk uddannet politidirektør og den juridiske uddannede chefanklager om behandlingen af en straffesag, herunder om straffeprocessuelle spørgsmål, bør den regionale statsadvokat i særlige tilfælde inddrages i drøftelserne.

 

Som anført i lovforslagets bemærkninger og i den kommenterede høringsoversigt (L 168 – bilag 3) har Justitsministeriet fundet, at hensynet til legalitetskontrollen i politikredsene og hensynet til integrationen af den lokale anklagemyndighed ikke kan begrunde at fastholde  et formelt uddannelseskrav for politidirektøren. Den daglige ledelse af politikredsens anklagemyndighed vil blive varetaget af chefanklageren, som vil være jurist, og den daglige behandling af straffesager, herunder at møde for anklagemyndigheden i retten, vil ligesom i dag som udgangspunkt blive varetaget af juristerne i kredsens anklagemyndighed. Justitsministeriet har ikke fundet grundlag for at indføre særlige procedurer, der vil indebære en fravigelse af, at politidirektøren er øverste chef for både politiet og anklagemyndigheden i politikredsen.

 

Sådanne sager vil i givet fald kunne påklages til statsadvokaten efter de almindelige regler herom, og statsadvokaten vil i kraft af sin almindelige tilsynsbeføjelse have mulighed for at give pålæg om behandlingen af konkrete straffesager i politikredsen, jf. retsplejelovens § 101, stk. 2.

 

Med hensyn til spørgsmålet om uddannelse af politiledere bemærkes, at visse juridiske fag, herunder strafferet og retspleje mv., allerede i dag indgår i politiets uddannelse. Som led i gennemførelsen af den foreslåede politireform vil der blive nedsat en arbejdsgruppe, der bl.a. skal overveje politiets fremtidige lederuddannelse, jf. pkt. 3.2.9 (afsnit II) i lovforslagets almindelige bemærkninger.