Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 68 af 17. marts 2006 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreform) (L 168).

 

Spørgsmål:

 

          ”Ministeren bedes uddybende redegøre for forholdet mellem politi og anklagemyndighed i Sverige.”

 

Svar:

 

Den svenske ordning for organiseringen af politi og anklagemyndighed er beskrevet således i Visionsudvalgets rapport fra 2005, side 144, hvor der er anført følgende:

 

”Anklagemyndigheden i Sverige

 

I Sverige er anklagemyndigheden og politiet to adskilte myndigheder med et nært samarbejde. Politiet har ca. 24.000 ansatte og et budget på ca. 15 mia. skr. Anklagemyndigheden har ca. 1.000 ansatte og et budget på ca. 850 mio. skr.

 

Den 1. januar 2005 blev anklagemyndigheden en enkelt myndighed med 43 anklagerkamre over hele landet og fire særskilte udviklingscentre.

 

Forbrydelser skal anmeldes til politiet, som normalt har ansvaret for efterforskningen frem til, at

§      nogen med rimelig grund mistænkes for en forbrydelse, som ikke er af enkel beskaffenhed,

§      visse tvangsmidler, f.eks. anholdelse eller fængsling, bliver aktuelle.

 

Når de ovenfor nævnte situationer foreligger, overtager anklagemyndigheden i princippet ansvaret for efterforskningen.

 

I visse særlige tilfælde – f.eks. når mistanke rettes mod en politimand eller ved forbrydelser i familieforhold – indtræder anklagemyndigheden tidligere i sagen.

 

Politiet fortsætter med at lede efterforskningen i sager om mindre alvorlige forbrydelser. I sådanne mere simple sager – som kvantitativt udgør hovedparten af alle straffesager – er anklagemyndigheden i praksis sjældent indblandet, før efterforskningen er færdig, og anklagemyndigheden skal tage stilling til tiltalespørgsmålet. Efterforskningslederen skal dog holde anklagemyndigheden underrettet om efterforskningens gang i det omfang, ”det behøves”.

 

Det er kun anklagemyndigheden, der kan træffe afgørelse om tiltalespørgsmålet, og som fører straffesager for domstolene.

 

Ved visse mindre alvorlige lovovertrædelser – navnlig trafikforseelser – kan politiet udstede bødeforelæg. Hvis bøden vedtages, er sagen afsluttet. Også anklagemyndigheden kan udstede bøder.

 

I de sager, hvor anklagemyndigheden har ansvaret for efterforskningen, skal politiet bistå anklagemyndigheden ved at stille ressourcer i form af mandskab mv. til rådighed. Det er således i vidt omfang politiet, der udfører det praktiske efterforskningsarbejde – men under anklagemyndighedens ledelse. Politiet kan som udgangspunkt kun afslå bistand i det ønskede omfang, hvis der savnes ressourcer. I sådanne tilfælde må eventuel uenighed om prioriteringen bringes op gennem de to systemer, hvor de respektive chefer må forsøge at finde en løsning. I praksis løses sådanne prioriteringsspørgsmål lokalt.”

 

Rigspolitiet i Sverige (Rikspolisstyrelsen) har oplyst, at svensk politi fortsat har ca. 24.000 ansatte, heraf ca. 17.500 politiuddannede. Budgettet for 2006 udgør 15,7 mia. skr. og forventes at udgøre 16,7 mia. skr. i 2007. Rigsadvokaten i Sverige (Riksåklageren) har oplyst, at den svenske anklagemyndighed i dag har ca. 1.100 ansatte, heraf ca. 750 anklagere. Budgettet for 2006 udgør ca. 893 mio. skr.