Besvarelse af spørgsmål nr. 61 af 17. marts 2006 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreform) (L 168).
Spørgsmål:
         â€Ministeren bedes redegøre for, om en vedtagelse af dette lovforslag i uændret form vil betyde, at Domstolsstyrelsen administrativt kan lukke afdelingskontorerne, eller om en sÃ¥dan beslutning vil kræve fornyet lovgivning.â€
Svar:
Et afdelingskontor anvendes i lovforslagets bemærkninger som betegnelse for et bitingsted, som er permanent bemandet.
Efter lovforslaget er det Domstolsstyrelsen, der efter forhandling med den enkelte byretspræsident træffer bestemmelse om eventuelle bitingsteder, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 (forslag til retsplejelovens § 13, stk. 1), og bemærkningerne hertil. Det er samtidig i lovforslagets bemærkninger forudsat, at der oprettes et afdelingskontor i henholdsvis Tønder og Thisted, jf. pkt. 2.2.1.8 (afsnit III) i lovforslagets almindelige bemærkninger. Efter Justitsministeriets opfattelse vil der derfor kun kunne træffes beslutning om at nedlægge disse afdelingskontorer, hvis forudsætningerne med hensyn til befolkningsgrundlag, sagsmængde eller trafikale forhold mv. måtte ændre sig afgørende. Domstolsstyrelsen har til brug for besvarelsen oplyst, at en sådan beslutning i givet fald vil blive truffet efter forudgående orientering af Folketinget.