Besvarelse af spørgsmÃ¥l nr.<DOCUMENT_START> 5 af 6. marts 2006 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreform) (L 168).

 

Spørgsmål:

 

          ”Af lovforslagets almindelige bemærkninger side 76 og 77 fremgår det bl.a., at de kommende politidirektører får ansvaret for bevillings- og økonomistyringen vedrørende politikredsen. Efterfølgende konstateres det i lovforslaget, at Rigspolitiet fortsat skal drive og udvikle grundlæggende ydelser som løn- og administrationssystemer, it-systemer og kommunikationssystemer.

 

          Ministeren bedes uddybe og konkretisere politikredsens muligheder for at vælge, om kredsen ønsker at være ”kunde” hos Rigspolitiet.

 

          Hvilke muligheder, forestiller ministeren sig, at de kommende politikredse får for at købe f.eks. IT-udstyr, inventar og administrative ydelser eksternt?”

 

Svar:

 

Som anført i spørgsmålet vil Rigspolitiet fortsat have ansvaret for at udvikle og drive en række grundlæggende ydelser for hele dansk politi, herunder f.eks. løn- og administrationssystemer, it-systemer og kommunikationssystemer, herunder politiets landsdækkende radiosystemer, så der sikres en ensartet politibetjening i hele landet og den mest effektive udnyttelse af politiets samlede ressourcer. Det ville være en uhensigtsmæssig brug af politiets ressourcer, hvis hver af de nye politikredse f.eks. skulle udvikle deres egne systemer til brug for lønudbetaling og personaleadministration, vagtplanlægning mv.

 

Bl.a. med henblik på at sikre en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse og en ensartet politibetjening af borgerne, uanset hvor i landet de bor, vil Rigspolitiet tilsvarende have ansvaret for, at politiet i hele landet råder over ensartet materiel (våben, køretøjer, uniformer mv.). Rigspolitiet vil f.eks. skulle fastlægge, hvilke køretøjer dansk politi skal have, og hvordan de skal være indrettet.

 

Inden for de bevillingsmæssige rammer og under hensyntagen til visse landsdækkende beredskabsmæssige krav mv. vil det være op til den enkelte politidirektør at bestemme, hvordan politikredsens ressourcer skal anvendes under hensyn til kredsens lokale behov. Politidirektøren vil således f.eks. kunne bestemme, om der skal bruges penge på at indkøbe ekstra køretøjer, eller om der i stedet skal købes nye computere eller f.eks. bruges flere penge til kursusaktiviteter og efteruddannelse af personalet mv.

 

Politidirektøren vil inden for disse rammer også kunne vælge, hvor kredsen skal være ”kunde” i relation til levering af forskellige ydelser, service- og støttefunktioner mv. Politidirektøren vil som udgangspunkt kunne vælge, hos hvilken leverandør der skal købes f.eks. bogreoler, arkivskabe og andet inventar og skærme, printere, scannere og andet it-udstyr. I det omfang Rigspolitiet tilbyder de pågældende ydelser mv., vil politidirektøren også kunne vælge Rigspolitiet som leverandør. Dette vil bl.a. kunne være relevant for så vidt angår konsulentbistand i forbindelse med lokaleindretning og personaleudvikling mv., fremstilling af brochurer, kampagnemateriale mv. og kurser inden for særlige sagsområder mv.

 

Dansk politis meget store samlede behov for materiel og udstyr mv. kan give mulighed for at opnå rabatordninger, som de enkelte politikredse ikke ville kunne opnå på egen hånd. Med henblik herpå vil Rigspolitiet indgå en række fælles indkøbsaftaler for politiet, som politikredsene kan benytte ved konkrete indkøb af materiel, f.eks. inventar, radioer, køretøjer mv. Medmindre der er tale om et område, hvor politiet skal råde over ensartet materiel (f.eks. radioer og køretøjer), vil den enkelte politidirektør imidlertid ikke være bundet til at benytte sådanne indkøbsaftaler og vil f.eks. kunne indgå aftale med en anden leverandør om køb af inventar mv., hvis det findes mest fordelagtigt. Hvis der på et område eksisterer generelle statslige indkøbsaftaler mv., skal politikredsene – i samme omfang som andre statslige myndigheder – dog benytte sådanne aftaler ved konkrete anskaffelser.

 

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.1.2. (afsnit II) i lovforslagets almindelige bemærkninger.