Besvarelse af spørgsmål nr. 47 af 10. marts 2006 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreform) (L 168).
Spørgsmål:
         â€Er de 600 - 800 ekstra betjente pÃ¥ gaden beregnet ud fra, at det kun er hovedpolitistationerne der har døgnÃ¥bent?â€
Svar:
Som anført i pkt. 1.1 (afsnit IV) i lovforslagets almindelige bemærkninger skønnes den foreslåede reform af politiet, når den er fuldt ud gennemført, at kunne frigøre 800 årsværk til operativt politiarbejde.
Ved denne beregning er det lagt til grund, at der ud over de 12 permanent døgnåbne politistationer, hvor vagtcentralerne placeres, tillige skal være de nødvendige ressourcer til, at politidirektørerne efter en konkret vurdering af de lokale behov kan opretholde en fleksibel døgnbemanding af de øvrige politistationer i kredsen – f.eks. i weekender eller ved særlige lokale begivenheder og lignende, jf. pkt. 3.2.2.2 (afsnit II) i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 27 vedrørende lovforslaget.