Tak for Deres brev af 2. marts 2006 (j.nr. 09.2005-65.4) om lovforslaget om en politi- og domstolsreform (L 168) og om den foreslåede dommernormering ved den foreslåede ret på Fyn.
Den foreslåede dommernormering ved de enkelte byretter er som omtalt i lovforslagets bemærkninger (pkt. 2.2.1.8 (afsnit III)) baseret på en beregning foretaget af Domstolsstyrelsen. Beregningen bygger på det vægtede antal civile sager og straffesager ved de nuværende byretter. Domstolsstyrelsen har om denne beregning og særligt om den foreslåede dommernormering ved retten på Fyn mv. supplerende oplyst følgende:
â€Beregningen af den fremtidige dommernormering bygger pÃ¥ det princip, at det bør tilstræbes, at alle retter fremover fÃ¥r en ensartet produktivitet. Det betyder, at de nye byretter, der i dag samlet – ud fra produktiviteten ved de byretter, der helt eller delvis indgÃ¥r i den nye retskreds – har en lav produktivitet, vil opleve en reduktion i antallet af dommerstillinger, mens nye retter, der samlet har en høj produktivitet i dag, vil opleve en stigning i antallet af dommerstillinger.
Fastlæggelsen af den fremtidige dommernormering bygger videre på det princip, at dommerstillingerne skal fordeles efter den forventede aktivitet inden for sagsområderne civile sager og straffesager ved de nye byretter. De nævningesager og civile sager, som byretterne fremover skal behandle som 1. instans i stedet for landsretterne, indgår ved fastlæggelsen af den forventede aktivitet.
Grundlaget for beregningen af den forventede aktivitet er en vægtning af de afsluttede civile sager og straffesager i de nuværende 82 byretskredse i 2004. Sagsvægtningen er foretaget ud fra, hvor ressourcekrævende de enkelte sagstyper gennemsnitligt er.
På grundlag af den forventede aktivitet (sager behandlet af udnævnte dommere) er der fastlagt en aktivitetsnøgle, hvorefter 203 af de i alt 228 dommerstillinger, der vil være efter reformen, er fordelt.
De sidste 25 dommerstillinger fordeles af Domstolsstyrelsen på grundlag af oplysninger om den faktiske aktivitet ved de enkelte retter.
For så vidt angår Retten i Odense har styrelsen ikke fundet noget sikkert grundlag for at fastslå, at der i forbindelse med dommernormeringen gør sig særlige forhold gældende, herunder forhold, der kunne indikere et særligt storbyfænomen som f.eks. flere sager med brug af tolk eller af længere varighed, end retterne i f.eks. Glostrup, Frederiksberg, Århus, Randers, Aalborg og Esbjerg. Det betyder, at Retten på Fyn normeres efter tilsvarende principper som de øvrige nye byretter.
Det bemærkes i den forbindelse, at kun dommernormeringen ved Retten i Aalborg og Københavns Byret er øget i lovforslaget i forhold til lovudkastet, hvorimod dommernormeringen ved de øvrige retter, hvori der indgÃ¥r nu præsidentledede retter, det vil sige retterne i Roskilde og Ã…rhus og Retten pÃ¥ Fyn, er uændret i forhold til lovudÂkastet.
En del af forklaringen på, at det samlede antal dommerstillinger ved den nye Retten på Fyn reduceres i forhold til antallet af dommerstillinger på Fyn på nuværende tidspunkt, er, at produktiviteten ved flere af de nuværende retter, der tilsammen kommer til at udgøre den nye Retten på Fyn, generelt er under gennemsnittet. Endvidere er en del af forklaringen, at retterne generelt normeres ud fra en forudsætning om, at 60 % af de civile sager og straffesagerne behandles af udnævnte dommere, svarende til den fordeling af retsarbejdet mellem udnævnte dommere og øvrige jurister, der var gældende på landsplan i 2004. På nuværende tidspunkt behandles en noget større andel af sagerne ved Retten i Odense af udnævnte dommere.
Det bemærkes i den forbindelse, at beregningsmodellen generelt bevirker, at antallet af dommerfuldmægtige og retsassessorer vil kunne øges lidt ved retter, hvor andelen af sager, der bliver behandlet af udnævnte dommere, på nuværende tidspunkt markant overstiger 60 %, herunder f.eks. ved Retten i Odense.
En del af reduktionen i antallet af dommerstillinger på Fyn skyldes også, at modellen tager højde for, at der ikke skal anvendes de samme dommerressourcer til at lede og administrere den nye Retten på Fyn, som tilfældet er i dag med en række små retter med egen ledelse og administration.
Spørgsmålet om dommerressourcer i den nye struktur, herunder fordelingen af disse, har været genstand for en drøftelse med byretspræsidenterne, herunder drøftelse med præsidenten for Retten i Odense. Blandt andet har der været afholdt et møde, hvor den fremtidige dommernormering er blevet gennemgået for byretspræsidenterne.
Hertil kommer, at styrelsen på domstolenes intranet har offentliggjort et notat om principperne for beregning af dommernormeringen ved byretterne.
Endelig har der været et godt og konstruktivt samarbejde med Den Danske Dommerforening og de øvrige organisationer ved Danmarks Domstole.
Der har ikke været ført egentlige forhandlinger med de nuværende byretspræsidenter, idet Domstolsstyrelsen ikke har fundet dette hensigtsmæssigt henset til, at de nuværende byretspræsidenter kun repræsenterer 5 af de kommende 22 retskredse.
Domstolsreformen berører i alt omkring 2.500 medarbejdere, hvoraf de 210 er byretsdommere. Det er Domstolsstyrelsens ønske, så vidt det overhovedet er muligt, at gennemføre omplaceringen af alle medarbejdergrupper ad frivillighedens vej og med størst mulig hensyntagen til den enkelte.
Domstolsstyrelsen er derfor i gang med at kortlægge, ved hvilken ret den enkelte medarbejder ønsker at gøre tjeneste efter domstolsreformens ikrafttræden. Byretsdommerne skal først tage endelig stilling hertil i august/september 2006, men Domstolsstyrelsen har på opfordring af Den Danske Dommerforening allerede nu bedt om byretsdommernes foreløbige tilkendegivelse af, hvor den enkelte ønsker at gøre tjeneste i fremtiden. Domstolsstyrelsen har i den forbindelse også bedt byretsdommerne tilkendegive, om de agter at fratræde i forbindelse med reformen.
Det er Domstolsstyrelsens hÃ¥b, at denne sÃ¥kaldte ønskerunde og udnævnelsen af 18 nye retspræsidenter i sommeren 2006 væsentligt vil reducere de problemer med hensyn til fordelingen af dommere mellem de enkelte landsdele, der pÃ¥ nuværende tidspunkt synes at være.â€
Justitsministeriet kan henholde sig til det, der er anført af Domstolsstyrelsen.
Som anført af Domstolsstyrelsen er der med den foreslåede dommernormering ved de nye byretter forudsat en på landsplan uændret fordeling af retsarbejdet mellem de udnævnte dommere og de øvrige jurister ved domstolene. En øget anvendelse af ikke-udnævnte dommere ved den foreslåede ret på Fyn set i forhold til anvendelsen af ikke-udnævnte dommere ved den nuværende ret i Odense skal således i givet fald ses i sammenhæng med en mindsket anvendelse af ikke-udnævnte dommere ved andre byretter.
Bl.a. i lyset af de økonomiske rammer, der foreslås for domstolsreformen, har Justitsministeriet ikke fundet grundlag for i forbindelse med denne reform at foreslå en forøgelse af antallet af udnævnte dommere med henblik på, at en større del af retsarbejdet skal varetages af udnævnte dommere. Det bemærkes, at anbefalingen i Domstolsudvalgets betænkning fra 1996 om at forøge antallet af udnævnte dommere med henblik på, at en større del af retsarbejdet skal varetages af udnævnte dommere, ikke har direkte sammenhæng med den foreslåede reform af retskredsene eller de foreslåede nye regler om behandling af civile sager og nævningesager.
Konkrete afgørelser om dommeres overgang til ansættelse ved de nye byretter vil i givet fald blive truffet af justitsministeren efter indstilling fra Domstolsstyrelsen, og der vil i videst muligt omfang blive taget hensyn til den enkelte dommers ønsker. Pkt. 11.2 (afsnit III) i lovforÂslagets almindelige bemærkninger indeholder en nærmere beskrivelse af de personalemæssige spørgsmÃ¥l i forbindelse med gennemførelsen af den foreslÃ¥ede domstolsreform.
En kopi af dette brev er sendt til Domstolsstyrelsen og til Folketingets Retsudvalg.
/
                     Lene Espersen
                                                                                                            Lars Hjortnæs