Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 166 af 29. maj 2006 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreform) (L 168).

 

Spørgsmål:

 

          ”Ministerens kommentar udbedes til henvendelsen af 22/5-06 fra MF Ole Vagn Christensen (S), Thisted, jf. L 168 – bilag 50.”

 

Svar:

 

Henvendelsen vedrører dels det forudsatte afdelingskontor i Thisted, dels spørgsmålet om politiets responstider.

 

1. Med hensyn til afdelingskontoret rejses der spørgsmål om bemandingen og om, hvilke sager der skal kunne behandles ved afdelingskontoret. Det anføres endvidere, at det bør sikres, at afdelingskontorets fremtid ikke bliver afgjort ud fra rent økonomiske overvejelser, og at det måske burde være op til Folketinget i givet fald at træffe beslutning om at nedlægge afdelingskontoret.

 

Med hensyn til afdelingskontorers bemanding kan Justitsministeriet henvise til besvarelsen af spørgsmål nr. 63 vedrørende lovforslaget. Heraf fremgår det bl.a., at Domstolsstyrelsen har oplyst, at det vil være den enkelte byretspræsidents ansvar i samarbejde med styrelsen at sikre, at der er det fornødne antal medarbejdere knyttet til afdelingskontoret. Medarbejderne ved et afdelingskontor vil være ansat ved hovedtingstedet, men kan efter nærmere aftale med byretspræsidenten gøre tjeneste ved afdelingskontoret fast eller på bestemte dage. Det vil ikke være hensigtsmæssigt, hvis en eller flere dommere gør fast tjeneste ved et afdelingskontor med et begrænset eller svingende antal sager, og det må således være op til de kommende byretspræsidenters konkrete vurdering, om det er foreneligt med en effektiv udnyttelse af ressourcerne, at dommere i perioder gør fast tjeneste ved et afdelingskontor.

 

Med hensyn til, hvilke sager et afdelingskontor skal behandle, kan Justitsministeriet bl.a. henvise til besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 62 vedrørende lovforslaget. Som det fremgår heraf, er det forudsat, at et afdelingskontor som minimum bør behandle lokale foged-, dødsboskifte- og gældssaneringssager, notarialforretninger og eventuelt mindre bødesager. Herudover vil det også være naturligt at overveje at lade f.eks. tilståelsessager og domsmandssager eller civile sager med mange lokale vidner behandle ved afdelingskontoret.

 

Som det bl.a. er uddybet i besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 61 vedrørende lovforslaget, vil der kun kunne træffes beslutning om at nedlægge et afdelingskontor, hvis forudsætningerne med hensyn til befolkningsgrundlag, sagsmængde eller trafikale forhold m.v. måtte ændre sig afgørende. Det fremgår endvidere, at en sådan beslutning i givet fald først vil blive truffet efter forudgående orientering af Folketinget.

 

Efter Justitsministeriets opfattelse er det hermed på en hensigtsmæssig måde sikret, at et afdelingskontor ikke vil blive nedlagt af rent økonomiske eller administrative grunde, men kun hvis den lokale udvikling medfører, at der ikke længere er noget sagligt grundlag for at opretholde en permanent bemanding ved det pågældende bitingsted.

 

2. Med hensyn til politiets responstider anføres det i henvendelsen, at der fra 1. juli 2006 bør foretages responstidsmålinger for alle nuværende døgnbemandede politistationer, der ikke fremover vil være døgnbemandet, således at det efterfølgende vil kunne påvises, om reformen faktisk har medført forbedringer i forhold til i dag. Målingerne bør ikke kun omfatte ”112-opgaver”.

 

Som det fremgår af pkt. 3.2.4 (afsnit II) i lovforslagets almindelige bemærkninger er det forudsat, at politiets beredskab (døgnvagttjeneste) vil blive moderniseret og effektiviseret i forbindelse med gennemførelsen af den foreslåede politireform - bl.a. etableres der én central vagtcentral i hver politikreds, og der vil blive anskaffet ny teknologi, som kan understøtte beredskabet på vagtcentralen og i patruljevognene. Moderniseringen af politiets beredskab (døgnvagttjeneste) vil skabe forudsætningerne for at sikre en hurtig responstid overalt i landet.

 

Der vil blive fastsat mål for politiets responstider bl.a. med henblik på at sikre, at responstiderne i politikredsene bliver sammenlignelige og kortere end i dag over hele landet.

 

Med hensyn til tilrettelæggelsen af arbejdet med måling af responstider har Rigspolitiet over for Justitsministeriet oplyst følgende:

 

”Responstidsmålingerne skal foretages på de henvendelser, hvor en hurtig politimæssig reaktion er væsentlig og relevant for borgerne (dvs. en hændelse som pågår eller som netop er indtruffet). Rigspolitiet har derfor fundet det rigtigst indtil videre at anvende nødopkald til politiets alarmcentraler (112) som basis for responstidsmålinger. Dette skyldes for det første, at der er denne type henvendelse til politiet, hvor borgerne forventer en politimæssig reaktion, og for det andet, at denne målemetode er relativt enkel at anvende til reaktionstidsmålinger. Hertil kommer, at politiet ikke i dag råder over andre it-understøttede måder at opgøre politiets reaktionstider på.

 

Der vil konkret bl.a. blive målt på tidsforbruget fra det tidspunkt, hvor en anmeldelse indgår, og indtil patruljen er fremme på ”gerningsstedet”.

 

Bl.a. for at sikre, at responstidsmålinger vil være en integreret del af arbejdet i politikredsene, når den foreslåede politireform træder i kraft den 1. januar 2007, har Rigspolitiet allerede fra 1. januar 2006 iværksat responstidsmålinger.

 

Responstidsmålinger vil fremover indgå i rigspolitichefens årlige direktørkontrakter med politidirektørerne, og der vil løbende blive foretaget måling af responstider og opfølgning på, hvordan det sikres, at de fastsatte mål overholdes. Responstiderne for de enkelte kredse vil blive offentliggjort på politiets hjemmeside.”

 

Justitsministeriet kan henholde sig hertil.