Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 163 af 24. maj 2006 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreform) (L 168).

 

Spørgsmål:

 

”Ministerens kommentar udbedes til vedlagte pressemeddelelse fra Politiforbundet i Danmark: Døgnåbne stationer koster mindst 250 politifolk.”

 

Svar:

 

I den omtalte pressemeddelelse anfører Politiforbundet bl.a., at det ”koster” mindst 250 politifolk, hvis man ud over de 12 hovedstationer, hvor vagtcentralerne placeres, skal holde yderligere 10 politistationer åbne fra klokken 15.00 til 07.00 hele ugen året rundt. Det anføres endvidere, at Rigspolitiets Færdselsafdeling ikke kan medregnes i opgørelsen af de 800 årsværk, der forudsættes frigjort til operativt politiarbejde som følge af reformen, og at gevinster som følge af ny teknologi tidligst kan træde i kraft om tre-fire år.

 

Justitsministeriet har i besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 27 vedrørende lovforslaget redegjort for, hvordan de 800 årsværk forventes frigjort til operativt politiarbejde som følge af reformen. Som det fremgår af besvarelsen, skønnes ca. 500 årsværk at kunne realiseres ved effektiviseringer som følge af it-moderniseringer, stordriftsfordele (færre ledere, administrative stordriftsfordele mv.) og indførelse af ”bedste praksis”. De resterende ca. 300 årsværk skønnes at kunne realiseres direkte som følge af moderniseringen af politiets beredskab (sammenlægning af vagtcentraler, GIS, GPS mv.)

 

Når tallet i lovforslaget er lavere end de omkring 1.000 årsværk, som KPMG har beregnet for Visionsudvalget, skyldes det bl.a., at det i lovforslaget er lagt til grund, at der i et vist omfang vil være et politimæssigt behov for døgnåbning af andre politistationer end de 12 hovedpolitistationer, hvor vagtcentralerne placeres.

 

Hertil kommer, at der i større byer typisk vil være politiopgaver på alle tider af døgnet alle ugens dage, politipersonale vil møde ind og køre ud fra stationen, og aktivitetsniveauet forventes således at være af et sådant omfang, at politiet vil kunne tilrettelægge arbejdet på en sådan måde, at der til hver en tid vil være politifolk på stationen beskæftiget med forskellige opgaver – f.eks. rapportoptagelse, afhøringer, andre former for sagsbehandling, tilsyn med detentioner m.v. Det vil således ikke være tale om på disse politistationer at etablere et ”passivt” beredskab, som alene har til opgave at vente på, at opgaver eventuelt skal opstå.

 

Justitsministeriet er derfor ikke enig med Politiforbundet i, at forudsætningen i besvarelsen af spørgsmål nr. 153 om permanent døgnåbning af yderligere 10 politistationer vil medføre, at de 800 politiårsværk, der forventes frigjort som følge af reformen, reduceres med mindst 250 årsværk.

 

Rigspolitiets Færdselsafdeling indgår ikke i opgørelsen af de 800 årsværk.

 

Det bemærkes endvidere, at frigørelsen af politipersonale som følge af politireformen forventes at slå igennem i perioden 2008-2011, startende med ca. 200 årsværk i 2008 og stigende til i alt ca. 800 årsværk i 2011. Når bortses fra den forudsatte reform af politiets beredskab forventes frigørelser af politipersonale som følge af it-moderniseringer først at ske sidst i perioden, jf. herved besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 25 vedrørende lovforslaget.

 

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 17, 25, 27, 47 og 153 vedrørende lovforslaget.