Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 162 af 19. maj 2006 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreform) (L 168).

 

Spørgsmål:

 

          ”Ministerens kommentar udbedes til henvendelsen af 18/5-06 fra advokat Olav Willadsen, Glostrup, for så vidt angår den del af henvendelsen, som vedrører L 168, jf. REU L 168 – bilag 45.”

 

Svar:

 

Henvendelsen vedrører navnlig domstolenes ”lokale forankring”.

 

Advokat Willadsen anfører bl.a., at det ikke er fastsat i lovforslaget, hvor ofte retten vil behandle ”borgernære” sager som f.eks. notarforretninger uden for hovedtingstedet.

 

Der er i besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 99 og 157 vedrørende lovforslaget og i bemærkningerne til justitsministerens ændringsforslag til lovforslagets § 109 redegjort nærmere for behandlingen af særligt ”borgernære” sager som f.eks. notarforretninger uden for hovedtingstedet. Spørgsmålet om, hvor ofte retten i givet fald bør behandle sådanne sager det enkelte sted, må efter Justitsministeriets opfattelse afgøres på grundlag af en konkret vurdering af de lokale behov, hvor der bl.a. tages hensyn til sagsantallet m.v.

 

Advokat Willadsen spørger også, hvorfor der ved placeringen af hovedtingsteder bl.a. er lagt vægt på politiets og anklagemyndighedens transportforhold, men ikke på borgernes.

 

Det er ikke korrekt, at der ikke er lagt vægt på borgernes transportforhold. Som anført i lovforslagets bemærkninger har Justitsministeriet ved overvejelserne om, hvor de nye hovedtingsteder bør placeres, lagt vægt på, at hovedtingstedet så vidt muligt bør placeres i samme by som en hovedpolitistation, dels under hensyn til, at der vil være tale om en stor by med et stort befolkningsgrundlag, dels af ressourcemæssige grunde, idet politi og anklagemyndighed ellers vil skulle anvende væsentligt flere ressourcer på transport m.v. Hovedparten af politikredsene vil rumme to retskredse, og her har Justitsministeriet bl.a. lagt vægt på, at det andet hovedtingsted bør placeres, så der sikres den nødvendige geografiske balance i forhold til bl.a. befolkningsgrundlag, hovedfærdselsårer m.v. Herudover er der bl.a. lagt vægt på bygningsmæssige forhold.

 

Advokat Willadsen anfører herudover bl.a., at vidner fra ”udkant-byer” fremover vil få længere afstand til retten, og at de efter hans opfattelse som følge heraf vil være mindre tilbøjelige til at melde sig som vidner.

 

Efter Justitsministeriets opfattelse er der ikke noget grundlag for at antage, at afstanden til en bestemt byret vil have betydning for borgernes almindelige vilje til at melde sig som vidner til en forbrydelse. Det kan tilføjes, at de færreste personer kommer ud for at skulle møde som vidne i en straffesag mere end en enkelt gang i livet, og afgørelsen om, ved hvilken byret en straffesag skal behandles, træffes desuden ikke efter, hvor eventuelle vidner bor. Det vil derfor både i dag og fremover være tilfældigt, hvor langt et vidne i en konkret sag vil have til den ret, hvor sagen behandles.