Besvarelse af spørgsmål nr. 14 af 6. marts 2006 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreform) (L 168).
Spørgsmål:
         â€Ministeren bedes redegøre for, hvilke økonomiske konsekvenser en oprettelse af vicepolitidirektørstillingen fÃ¥r for de kommende politikredse?
         Besvarelsen bedes opgjort i forhold til, hvor mange ekstra Ã¥rsværk, som vil kunne fremkomme ved ikke at ansætte vicepolitidirektører?â€
Svar:
Den lønmæssige indplacering mv. af de foreslåede vicepolitidirektørstillinger er endnu ikke fastlagt.
Efter Justitsministeriets opfattelse vil der ikke kunne spares årsværk af nævneværdig betydning ved at undlade at oprette stillingerne som vicepolitidirektører, medmindre bl.a. de overordnede administrative opgaver, som er beskrevet i besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 12 vedrørende lovforslaget, ikke som forudsat i lovforslaget skal varetages decentralt i politikredsene, men ligesom i dag skal varetages af Rigspolitiet.