Besvarelse af spørgsmål nr. 100 af 20. marts 2006 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreform) (L 168).
Spørgsmål:
         â€Ministeren bedes pÃ¥ overskuelig vis – evt. i oversigtsform, ved anvendelsen af figurer m.v. eller parallelopstilling – redegøre for og sammenligne hovedtrækkene af behandlingen af f.eks. de 3-4 mest forekommende typer sager efter henholdsvis de nuværende regler og efter den foreslÃ¥ede smÃ¥sagsproces. Ministeren bedes herunder:
a) Konkret beskrive de pågældende mest forekommende typer sager (sagens parter, påstandene i sagen og sagens genstand m.v.)
b) Redegøre for væsentlige forskelle pÃ¥ processsen efter de nuværende regler og efter den foreslÃ¥ede smÃ¥sagsproces.â€
Svar:
Der er som udgangspunkt ikke forskel på de typer af sager, der vil kunne behandles i den foreslåede småsagsproces, og de typer af sager, der falder uden for småsagsprocessens anvendelsesområde. Det skyldes, at småsagsprocessen efter lovforslaget som udgangspunkt omfatter alle sager om krav, der ikke har økonomisk værdi, eller som har en økonomisk værdi af højst 50.000 kr. Visse familieretlige sager mv. foreslås dog helt undtaget fra småsagsprocessen, jf. den foreslåede § 400 i retsplejeloven (lovforslagets § 1, nr. 102).
Justitsministeriet har dernæst forstået spørgsmålet således, at der ønskes en sammenligning af en typisk sags behandling efter den foreslåede småsagsproces og efter de almindelige procesregler. Eksemplet nedenfor indeholder i skemaform en sådan sammenligning. Småsagsprocessen sammenlignes i eksemplet med de almindelige procesregler i den form, som foreslås ved lovforslaget, og paragrafhenvisningerne er til de foreslåede regler i retsplejeloven.
Eksempel. Sag om påståede mangler ved en håndværkers arbejde på et hus. Sagsøgeren (A) er en privat husejer, der har indgået en aftale med sagsøgte (B), en håndværker, om udførelse af nærmere bestemte arbejder på A’s hus. A er utilfreds med resultatet, og efter forgæves at have søgt at opnå en mindelig løsning med B anlægger A retssag. Nedenfor gengives, hvordan en sådan sag typisk vil kunne forløbe henholdsvis i den foreslåede småsagsproces og efter de almindelige procesregler i den udformning, som foreslås ved lovforslaget.
|
Den foreslåede småsagsproces |
De almindelige procesregler (i den form, som foreslås ved lovforslaget) |
|
A’s påstand: B skal betale 32.000 kr. til A B’s påstand: Frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end påstået af A |
A’s påstand: B skal betale 52.000 kr. til A B’s påstand: Frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end påstået af A |
|
Sagsøgeren indleverer stævning til retten (§ 348) |
|
|
Stævningen skal bl.a. indeholde en kort fremstilling af de faktiske og retlige omstændigheder, hvorpå påstanden støttes (§ 348, stk. 3) |
Stævningen skal bl.a. indeholde en udførlig fremstilling af de faktiske og retlige omstændigheder, hvorpå påstanden støttes (§ 348, stk. 2, nr. 4) |
|
Stævningen forkyndes for sagsøgte sammen med et pålæg om at indlevere et svarskrift inden for en frist, der i almindelighed skal være på mindst 2 uger (§§ 350 og 351) |
|
|
Sagsøgte indleverer svarskrift til retten (§ 351) (Såfremt sagsøgte ikke rettidigt indleverer svarskrift, afsiges der som udgangspunkt udeblivelsesdom (§ 352)) |
|
|
Svarskriftet skal bl.a. indeholde en kort fremstilling af de faktiske og retlige omstændigheder, hvorpå påstanden og eventuelle modkrav støttes (§ 351, stk. 3) |
Svarskriftet skal bl.a. indeholde en kort fremstilling af de faktiske og retlige omstændigheder, hvorpå påstanden og eventuelle modkrav støttes (§ 351, stk. 2, nr. 3) |
|
Retten forbereder sagen uden afholdelse af retsmøder (§ 406). Det forudsættes, at parterne ikke har behov for advokatbistand under forberedelsen af sagen, og udgifter hertil dækkes derfor ikke som sagsomkostninger |
Retten indkalder parterne til et forberedende møde (§ 353). Udgifter til advokatbistand under sagens forberedelse dækkes som sagsomkostninger på samme måde som udgifter til advokatbistand i forbindelse med hovedforhandlingen |
|
Under rettens forberedelse af sagen bringes parternes stilling til sagens faktiske og retlige omstændigheder på det rene (dvs. hvad parterne er uenige om), og det søges endvidere klargjort, hvilken bevisførelse der skal finde sted (§ 406, stk. 2) |
I det forberedende møde bringes parternes stilling til sagens faktiske og retlige omstændigheder på det rene (dvs. hvad parterne er uenige om), og retten fastlægger efter drøftelse med parterne så vidt muligt sagens videre forløb (§ 353, stk. 5) |
|
Bevisførelse kræver rettens tilladelse. Tilladelse gives, når det må anses for sandsynligt, at bevisførelsen er af betydning for sagen (§ 403) |
Bevisførelse sker efter anmodning fra en part. Retten kan dog afskære bevisførelse, der skønnes at være uden betydning for sagen (§ 341) |
|
Efter anmodning fra en part gennemføres sagkyndig oplysning af sagen. Spørgsmålene til den sagkyndige udformes af retten. Den sagkyndige svarer skriftligt og afgiver kun en supplerende mundtlig forklaring, hvis særlige grunde taler for det (§ 404) |
Efter anmodning fra en part gennemføres syn og skøn. Spørgsmålene til syns- og skønsmanden eller -mændene udformes af parterne. Syns- og skønsmanden eller -mændene afgiver en skriftlig syns- og skønserklæring og afgiver endvidere en supplerende mundtlig forklaring (§ 196, stk. 1, § 201, stk. 1, og § 204, stk. 1) |
|
Retten udarbejder en fortegnelse over parternes påstande, anbringender og beviser (§ 406, stk. 5) |
Retten kan pålægge hver af parterne at indlevere et endeligt påstandsdokument, der indeholder partens påstande, anbringender og beviser (§ 357, stk. 1) |
|
Sagen hovedforhandles (§ 365) |
|
|
Hovedforhandlingen gennemføres uden forelæggelse (dvs. uden at sagsøgeren giver en sammenfattende fremstilling af sagens faktiske omstændigheder og de juridiske spørgsmål i sagen) (§ 407, stk. 1) |
Hovedforhandlingen indledes med, at sagsøgeren forelægger sagen (dvs. giver en sammenfattende fremstilling af sagens faktiske omstændigheder og de juridiske spørgsmål i sagen) (§ 365, stk. 2, 1. pkt., 1. led) |
|
Hovedforhandlingen varer højst ½ dag |
Hovedforhandlingen kan vare længere end ½ dag |
|
Retten kan mægle forlig. Indgås der ikke forlig, optages sagen til dom (§ 365, stk. 3) |
|
|
Dommen afsiges inden 14 dage (§ 219, stk. 3, 3. pkt.) |
Dommen afsiges inden 4 uger (§ 219, stk. 3, 1. pkt.) |
|
Ankefristen er 4 uger (§ 372, stk. 1) |
|
|
En ankestævning skal indleveres til byretten (§ 410, stk. 2, 1. pkt.) |
En ankestævning skal indleveres til landsretten (§ 372, stk. 2, 1. pkt.) |
|
Anken afgøres som udgangspunkt på skriftligt grundlag (§ 410, stk. 4) |
Anken afgøres som udgangspunkt efter afholdelse af mundtlig hovedforhandling |