Folketingets Kulturudvalg

Christiansborg

1240 København K

 

25. april 2006

 

 

Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 4-9 (L 166), Forslag til lov om ændring af ophavsretsloven (Tekniske foranstaltninger og revision af blankbåndsordningen), stillet af Folketingets Kulturudvalg den 12. april 2006.

 

 

 

Brian Mikkelsen

 


Spørgsmål nr. 4-9

L 166, Forslag til lov om ændring af ophavsretsloven

(Tekniske foranstaltninger og revision af blankbåndsordningen)

Skrivelse af 12. april 2006

 

Svar til Folketingets kulturudvalg fra kulturministeren.

 

Spørgsmål nr. 4:

"Vil ministeren redegøre for udviklingen i hjemmekopieringen siden blankmedieordningens indførelse for så vidt angår mængden af kopier som fremstilles?"

 

Svar:

Kulturministeriet fører ikke og har aldrig ført kontrol med kopiering i private hjem. Ministeriet er således ikke i besiddelse af statistisk materiale, der kan danne baggrund for en redegørelse for udviklingen i hjemmekopieringen siden blankbåndsordningens indførelse.