16. maj 2006
Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 36-43 (L 166), Forslag til lov om ændring af ophavsretsloven (Tekniske foranstaltninger og revision af blankbåndsordningen), stillet af Folketingets Kulturudvalg den 9. maj 2006.
Spørgsmål nr. 36-43
(L 166), Forslag til lov om ændring af ophavsretsloven
(Tekniske foranstaltninger og revision af blankbåndsordningen)
Skrivelse af 9. maj 2006
Svar til Folketingets kulturudvalg fra kulturministeren.
Spørgsmål nr. 39:
"Under henvisning til ministerens svar på spørgsmål 10 og garantien ved DVD på det højeste niveau, er det så ikke relevant at give tilsvarende garantier ved andre medier, så rettighedshaverne sikres kompensation selvom kopieringen flytter sig overpå f.eks. MP3-afspillere?"
Svar:
Jeg skal tillade mig at henvise til mit svar på spørgsmål nr. 38.
Det bemærkes i øvrigt, at da reguleringen af dvd-satsen sker i forhold til 2005-niveauet, finder jeg det – som anført i mit svar på spørgsmål nr. 1 – naturligt også at udgå fra 2005-niveauet, når der skal foretages sammenligninger for at bedømme den efterfølgende udvikling i dvd-provenuet.
Det forhold, at dvd-provenuet tilfældigvis har nået sit højeste niveau nogensinde i 2005, er heldigt for rettighedshaverne, men det har altså ikke været udslagsgivende for min beslutning om at udgå fra 2005-niveauet ved udformningen af dvd-garantien.