Folketingets Kulturudvalg    |
6. april 2006
Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 1 og 2, (L 166) Forslag til lov om ændring af ophavsretsloven (Tekniske foranstaltninger og revision af blankbåndsordningen), stillet af Folketingets Kulturudvalg den 23. marts 2006.
Spørgsmål nr. 1 og 2
(L 166) Forslag til lov om ændring af ophavsretsloven (Tekniske foranstaltninger og revision af blankbåndsordningen)
Skrivelse af 23. marts 2006
Svar til Folketingets kulturudvalg fra kulturministeren.
Spørgsmål nr. 1:
Svar:
I L 166 er det anført, at Kulturministeriet finder, at vederlaget på blanke dvd’er nu står i misforhold til detailprisen. Vederlaget på 10,07 kr. for en almindelig blank dvd udgør en tredjedel til halvdelen af detailprisen på 20-30 kr. Det høje vederlag er også medvirkende til en ikke uvæsentlig grænse- og internethandel fra bl.a. Tyskland. Der er derfor behov for en justering af dvd-vederlaget i nedadgående retning.
På den baggrund foreslås det, at bestemmelsen i ophavsretslovens § 40, stk. 2, ændres, således at vederlagssatsen for digitale billedmedier (dvd-r, dvd-rw m.v.) nedsættes til 3 kr. Den foreslåede ændring indebærer, at dvd-vederlaget nedsættes med ca. 7 kr. pr. stk.
En sådan nedsættelse forventes ifølge Skatteministeriets beregninger at være provenuneutral for rettighedshaverne. Da rettighedshaverne imidlertid har rejst tvivl om Skatteministeriets beregninger, nedsættes en følgegruppe bestående af repræsentanter for rettighedshaverne i form af Copy-Dan, repræsentanter for forbrugerelektronikbranchen i form af BFE, ITEK, Dansk Handel og Service og IT-brancheforeningen samt Skatteministeriet og Kulturministeriet, der skal følge udviklingen på området. Følgegruppen opgør efter en periode udviklingen i dvd-provenuet i forhold til dvd-provenuet i 2005, der nu er opgjort til 18.050.000 kr. Såfremt der mod forventning er sket et fald, er Kulturministeriet indstillet på at yde kompensation til rettighedshaverne, uanset om faldet skyldes selve vederlagsnedsættelsen eller fx skyldes, at der sælges færre dvd’er, fordi der i stedet kopieres på digitale dvd-optagere med indbygget harddisk.
Det er altid vanskeligt at beregne effekten af en regulering. Da reguleringen af dvd-satsen sker i forhold til 2005-niveauet, finder jeg det imidlertid naturligt også at udgå fra 2005-niveauet, når der skal foretages sammenligninger for at bedømme den efterfølgende udvikling i dvd-provenuet.
I øvrigt har dvd-provenuet været stigende gennem årene. Det årlige provenu fremgår af nedenstående tabel.
Ã…r |
Dvd-provenu i kr. |
2002 |
762.000 |
2003 |
3.821.000 |
2004 |
11.746.000 |
2005 |
18.050.000 |
Fra begyndelsen af opkrævningen af dvd-vederlaget i 2002 har det gennemsnitlige årlige dvd-provenu været 8.594.750 kr. Det er således til rettighedshavernes fordel, at den eventuelle kompensation udregnes i forhold til 2005-provenuet.