|
|
|
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            6. april 2006 J nr.            400-7  Â
|
|
Trafikudvalget har i brev af 21. marts 2006 stillet mig følgende spørgsmål 8 (L 162), som jeg hermed skal besvare.
./. Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.
" I hvilket omfang holder Vejdirektoratets bilejerskabsprognose fra 1997"
Vejdirektoratet har oplyst, at bilejerskabet ifølge bilejerskabsprognosen samlet stiger med ca. 7 % fra 2000 til 2010 i hovedstadsregionen.
Den bilejerskabsprognose, der er anvendt i forbindelse med beregningerne for 1. etape af Frederikssundmotorvejen, er baseret på en for Københavns Kommune revideret bilprognose, der er opstillet i 2001. Uden for Københavns Kommune er anvendt Vejdirektoratets prognose fra 1997
Ifølge oplysninger fra Danmarks Statistik er bilejerskabet fra 2000 til 2005 steget med ca. 5 %.
Hvis denne udvikling fortsætter, vil den vækst i bilejerskabet, der er forudsat i bilejerskabsprognosen, være lavere end den reelle vækst. Det vil betyde, at behovet for at få aflastet trafikken på strækningen mellem Motorring 3 og Motorring 4 må forventes at blive større, hvis den nuværende vækst i bilejerskabet fortsætter.
Flemming Hansen