Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             10. maj 2006

J nr.             400-7

  

 

Trafikudvalget har i brev af 4. maj 2006 stillet mig følgende spørgsmål 28 (L 162), som jeg hermed skal besvare.

 

./.     Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.

 

Spørgsmål 28:

 

"Hvad vil udvidelsen af Frederikssundsmotorvejen betyde for CO2 regnskabet og hvad koster det med priserne på markedet for CO2 kvoter?"

Svar:

 

Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, der har udarbejdet nedenstående redegørelse, hvortil jeg kan henholde mig.

 

”På baggrund af de effektberegninger, der er foretaget for 1. etape af Frederikssundmotorvejen er det anslået, at der vil være en stigning i udslippet i CO2 fra vejnettet i hovedstadsområdet på ca. 0,15 % svarende til ca. 3800 tons pr. år.

At CO2 udslippet som følge af etableringen af 1. etape af Frederikssundmotorvejen ikke er større end ca. 0, 15 % skyldes, at den forbedrede infrastruktur vil medføre en mere benzinøkonomisk kørsel på grund af den mindre trængsel, som motorvejen medfører.

 

Med den af Miljøstyrelsen oplyste pris pr. ton CO2 på 14,2 euro svarer stigningen i udslippet på ca. 3800 tons pr. år til ca. 400.000 kr. pr. år”.

 

Med venlig hilsen

 

 

Flemming Hansen