|
|
|
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            10. maj 2006 J nr.            400-7  Â
|
|
Trafikudvalget har i brev af 4. maj stillet mig følgende spørgsmål 27 (L 162), som jeg hermed skal besvare.
./. Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.
"I forlængelse af svaret på spørgsmål 19 ønskes oplyst, hvilken benzinpris der er kalkuleret med og hvilken effekt en alternativ og aktuel benzinpris på 10-12 kr. pr. liter vil have på efterspørgslen efter motorvejstransport kontra andre transportmidler."
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, der har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig.
â€Der er til belysning af de trafikale effekter af anlæg af 1. etape af Frederikssundmotorvejen benyttet trafikmodelberegninger, som er gennemført med Ørestadstrafikmodellen.
Trafikmodellen med tilhørende modelgrundlag anvendes ikke kun i forbindelse med vejprojekter, men anvendes også til planlægningen af andre infrastrukturprojekter – herunder af udbydere af den kollektive trafik som eksempelvis Hovedstadens Udviklingsråd i forbindelse med bl.a. planlægning af busnettet (projekt Basisnet) og DSB i forbindelse med planlægningen af Ringbanen.
Det, der har betydning for modellens resultater, er ikke det absolutte niveau for en enkelt omkostning men det relative forhold mellem de omkostninger, der indgår i modellen. I beregningerne for 1. etape svarer konkurrenceforholdet for omkostningen for transport i bil og med kollektiv trafik til det observerede niveau i år 2000.
Det er Vejdirektoratets vurdering, at det ikke vil ændre væsentligt på konkurrenceforholdet mellem transport i bil og transport med kollektiv trafik hvis man ændrede omkostningerne til det observerede niveau i år 2006.
Vejdirektoratet har ikke gennemført egentlige analyser af sammenhængen mellem udviklingen i benzinprisen og udviklingen i trafikken pÃ¥ motorvejene eller udviklingen i forhold til andre transportmidler.â€
Flemming Hansen