Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 16. maj 2006 Kontor:Â Â Â Â Â Â Â Â Sundhedspolitisk kt. J.nr.:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 2004-1660-29 Fil-navn:Â Â Â Â Â Â svarspm42
|
" Med henvisning til ministerens svar på spørgsmål 41 sammenholdt med bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 2, bedes ministeren uddybe, om det er datoen for lovens vedtagelse eller datoen for den pågældende bestemmelses ikrafttrædelsestidspunkt (dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende), der afgør, om et nedfrosset æg kan komme ind under den ny 5-års-regel, idet overgangsbestemmelsen forstås således, at den gældende 2-års nedfrysningstid for nedfrosne æg ikke må være udløbet på tidspunktet for den relevante af disse to datoer. Såfremt det er dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, der er den afgørende dato, bedes oplyst hvornår ministerens forventer loven offentliggjort i Lovtidende, hvis loven vedtages senest den 2. juni 2006. "
Lovens overgangsbestemmelse om nedfrysningstidens længde på 5 år får virkning fra lovens ikrafttræden, det vil sige dagen efter lovens offentliggørelse i Lovtidende.
Loven finder herefter anvendelse på æg, hvis nedfrysningstid på 2 år endnu ikke er udløbet, således at disse æg kan forblive nedfrosset i i alt 5 år inklusive den tid, de allerede har været nedfrosset.
Hvis loven vedtages den 2. juni 2006, vil den kunne træde i kraft den 10. juni 2006.