Dato:            11. maj 2006

Kontor:         Sundhedspolitisk kt.

J.nr.:             2004-1660-29

Sagsbeh.:   MLA

Fil-navn:       svarspm38

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 38 (L 151), som Sundhedsudvalget har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 21. april 2006

 

Spørgsmål 38:

"Med henvisning til ministerens besvarelse af spørgsmål 4, bedes ministeren oplyse, om han vil være indstillet på at nedsætte et udvalg, der ud fra bla. etiske, sundhedsfaglige og praktiske aspekter skal undersøge, belyse og vurdere konsekvenser af forskellige muligheder og variationer for
a) en hel eller delvis ophævelse af donoranonymiteten, f.eks. modeller, hvor donor accepterer ingen anonymitet, eller ophævelse af anonymitet, hvis barnet ønsker det ved sit fyldte 18. år
eller senere, eller andre varianter på anonymitetslempelse

b) indførelse af bestemmelser, der skal sikre sporbarhed i tilfælde af alvorlig sygdom hos barnet, uden nødvendigvis at anonymiteten mellem donor og barnet/de juridiske forældre brydes. Heri kan også indgå en vurdering af behovet for gensidighed i sporbarheden, hvis det er donor, der rammes af alvorlig sygdom. Eller hvis biologiske halvsøskende rammes af alvorlige sygdomme - herunder bør også belyses i hvilke forhold børn og unge under 18 år selv kan være donor?

Spørgeren er opmærksom på, at såvel de juridiske forældre som donor vil skulle underskrive en samtykkeerklæring forud for det lægelig valg af match mellem donor og juridiske forældre.

Vil ministeren endvidere give tilsagn om, at en sådan arbejdsgruppe kan afslutte sit arbejde, således at der kan tilsendes udvalget en rapport om arbejdsgruppens arbejde og konklusioner inden for et år?”

 

Svar:

Lad mig indledningsvis bemærke, at ophævelse af donoranonymiteten indeholder forskellige hensyn til forskellige parter. Dette er der redegjort for i bemærkningerne til lovforslaget, hvor det konkluderes, at regeringen efter en samlet afvejning ikke har fundet anledning til at foreslå ophævelse af anonymiteten.

 

Jeg finder, at der i besvarelsen af spørgsmål 4 er givet en grundig redegørelse for en række af de overvejelser, der skal gøres, hvis der skal ændres i anonymitetsreglerne.

 

Jeg mener ikke, at der her og nu er behov for et udvalgsarbejde som nævnt i spørgsmålet. Jeg har svært ved at se, hvordan et udvalgsarbejde kan bidrage yderligere til den politiske afklaring, som må være en forudsætning for at gå videre med overvejelser om ændring af anonymitetsreglerne.