Besvarelse af spørgsmål nr. 10 (L 151), som Sundhedsudvalget har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 3. marts 2006

 

Spørgsmål 10:

"Her ministeren kendskab til lande, hvor der er mulighed for at vælge mellem anonym og ikke-anonym donation – og kan ministeren i givet fald redegøre for anvendelsen af anonym henholdsvis ikke-anonym donation i de pågældende lande?"

 

Svar:

 

Jeg har kendskab til, at den islandske lovgivning giver visse muligheder for valgfrihed.

 

Systemet er følgende: Det er lægen, der vælger en passende donor til et par. Denne donor kan så vælge at være anonym, hvilket medfører, at hverken forældrene eller barnet kan få oplysninger om donor, ligesom donor ikke kan få oplysninger om parret eller barnet.

 

Hvis donor vælger ikke at være anonym, skal hans data opbevares sammen med barnets og forældreparrets.  Barnet kan, når det fylder 18 år anmode om oplysninger om donor, herunder om donors navn. Hvis oplysningerne udleveres til barnet, skal den myndighed, der har udleveret oplysningerne, så snart som muligt meddele det til donor. 

 

Jeg har rettet henvendelse til de islandske myndigheder for at få oplysninger om ordningens virkning i praksis, idet selve lovteksten ikke er klar.

 

SÃ¥ snart oplysningerne foreligger, vil jeg sende dem til Sundhedsudvalget.