Folketinget

Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Christiansborg

København, den 31. marts 2006

Sagsnr.: 5171

 

 

 

L 149 Forslag til lov om biavl

 

 

Spørgsmål 6:

 

”Hvorfor vil ministeren ikke vil lade det fremgå direkte af loven, hvilke hovedkompetencer, det kommende binævn/biudvalg skal have?”

 

 

Svar:

 

Af L 149, § 2, stk. 1 fremgår, at det kommende udvalg skal rådgive ministeren i spørgsmål vedrørende loven og bestemmelser fastsat i medfør af loven og herudover i spørgsmål om biavl og dens udviklingsmuligheder.

 

Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen kan det for eksempel være bestøvningsaspekter, rekruttering, uddannelse, udmøntning af honningprogrammet, biavlens lønsomhed generelt osv.

 

Jeg mener således, at udvalgets hovedkompetencer fremgår af lovteksten. For så vidt angår kompetencen til at rådgive om spørgsmålet om biavl og dens udviklingsmuligheder, så er dette søgt eksemplificeret i bemærkningerne.

 

 

Hans Chr. Schmidt

 

/Pernille Balslev-Erichsen