Folketinget

Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Christiansborg

København, den 31. marts 2006

Sagsnr.: 5171

 

 

 

L 149 Forslag til lov om biavl

 

 

 

Spørgsmål 24:

 

”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 15. marts 2006 fra Sammenslutningen af Danske Erhvervsbiavlere, jf. L 149 - bilag 14.”

 

Svar:

 

Til Sammenslutningen af Danske Erhvervsbiavleres bemærkninger om myndighedernes ret til adgang uden retskendelse, jf. lovforslagets § 17, tillader jeg mig at henvise til min besvarelse af L 149 – spørgsmål 4.

 

Sammenslutningens bemærkninger omkring samarbejdet med Danmarks Biavlerforening har jeg taget til efterretning, idet jeg dog vil nævne, at det også er mit indtryk, at foreningerne har et godt samarbejde i Statens Bisygdomsnævn.

 

Med hensyn til sammensætningen af det nye rådgivende udvalg henviser jeg til min besvarelse af L 149 - spørgsmål 2 og spørgsmål 5.

 

Jeg har med tilfredshed noteret mig, at Sammenslutningen af Danske Erhvervsbiavlere giver udtryk for, at Fødevareministeriet arbejder for biavlen og at foreningen oplever, at den har haft indflydelse på arbejdet med den nye lov om biavl.

 

Endelig er jeg glad for, at man støtter op om den aktuelle indsats for et lokalt samarbejde Læsø. En indsats, der kun har kunnet lade sig gøre, fordi den har haft opbakning fra de lokale biavlerforeninger på øen.

 

 

 

 

Hans Chr. Schmidt

 

/Pernille Balslev-Erichsen