L 146 Forslag til lov om ændring af lov om ægteskabets retsvirkninger og lov om skifte af fællesbo m.v. med flere love.

(Pensionsrettigheders behandling ved død samt separation og skilsmisse).

Af: Familie- og forbrugerminister Lars Barfoed (KF)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2005-06
Status: Stadfæstet

Spørgsmål 23

Lovforslaget om pensioners behandling ved skilsmisseskifte fastlægger, at pensionsinstitut og aftaleparter har valgfrihed mellem en række metoder, hvis ægtefællernes formueforhold betyder, at der som allersidste udvej skal ydes kompensation i en løbende livsbetinget pensionsordning. I det følgende benyttes den terminologi, at den ægtefælle, der har pensionsordningen og som skal kompensere den anden ægtefælle gennem sin pensionsordning, kaldes ejerægtefællen. Den ægtefælle, der skal have kompensationen, kaldes ikke-ejerægtefællen. Opsat deling Den mindst vidtrækkende metode til en deling af en løbende livsbetinget pension er det, Ægtefællepensionsudvalget kalder en opsat deling. At delingen er opsat betyder, at det først er på ejerægtefællens pensionstidspunkt, at ikke-ejerægtefællen får kontant udbytte af delingen. Indtil da er delingen af mere teknisk karakter og ikke så synlig for ægtefællerne. Ved opsat deling vil ikke-ejerægtefællen få del i ejerægtefællens pensionsordning på samme tidspunkt, som hvis de to ægtefæller stadig var gift. Opsat deling kræver, at pensionsinstituttet på skilsmissetidspunktet "reserverer" en del af pensionsordningen til ikke-ejerægtefællen, så det er muligt at identificere det pågældende beløb og den forrentning, beløbet får fra skilsmissetidspunktet og frem til udbetaling. Der gives i lovforslaget adgang til forskellige måder, hvorpå dette kan gøres, alene en af disse måder (fripolicemodellen) anvendes for nuværende i praksis. Der sker det, at en del af pensionsordningen omskrives til en såkaldt fripolice, hvor ikke-ejerægtefællen er begunstiget til udbetalingen. Det vil sige, at det er ikke-ejerægtefællen, der har ret til pensionen, når den skal udbetales. Fripolicen følger hovedpolicen på den måde, at den kommer til udbetaling på samme tid og på samme måde som hovedpolicen, men altså blot til ikke-ejerægtefællen. Er ikke-ejerægtefællen død inden da, falder udbetalingen så tilbage til ejerægtefællen?
Dato: 28-03-2006
Status: Endeligt besvaret

Endeligt svar

Dokumentdato: 07-04-2006
Modtaget: 10-04-2006
Omdelt: 10-04-2006

REU L 146 - svar på spm. 23, fra familie- og forbrugerministeren

REU L 146 svar på spm. nr. 23 (pdf-version)
Html-version

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 28-03-2006
Modtaget: 28-03-2006
Omdelt: 28-03-2006

Spm. om opsat deling, til familie- og forbrugerministeren