Besvarelse af spørgsmål nr. L 140 - Spørgsmål 21, som Sundhedsudvalget har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 13. marts 2006

 

Spørgsmål L 140 - Spørgsmål 21:

"Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 9. marts 2006 fra Landsforeningen SIND, jf. L 140 – bilag 15.”

 

Svar:

Det er beskæmmende at læse om denne kvinde, som ifølge det oplyste har været indlagt gang på gang gennem 4 år og hver gang er udskrevet til ingenting.

 

Det bliver videre beskrevet, at der ikke på noget tidspunkt har været nogen former for koordinering mellem distriktspsykiatrien, egen læge, sagsbehandler, socialrådgiver m.v. Årsagen er i redegørelsen begrundet med tavshedspligt og manglende samtykkeerklæring.

 

Dernæst synes jeg, det er tankevækkende, at Landsforeningen SIND blot vil fortsætte i et spor, der ikke hjælper patienten. For mig at se, er beskrivelsen af kvindens forløb umiddelbart et eksempel på, at de gældende regler ikke er tilstrækkelige.     

 

Jeg kan dog ikke vurdere, om denne kvinde ville falde ind under målgruppen for udskrivningsaftaler og koordinationsplaner i psykiatriloven, eller evt. tvungen opfølgning efter udskrivning, da det kræver en faglig vurdering. Men jeg har en interesse i at hjælpe også de allersvageste patienter. Det troede jeg også, SIND havde. 

 

Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af L 140 – Spørgsmål 20 og 41 om anvendelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner.