Besvarelse af spørgsmål nr. 25 (L 136), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 31. marts 2006

 

Spørgsmål 25:

"Ministeren bedes yde teknisk bistand til udarbejdelse af nødvendige ændringsforslag, der vil sikre en ligestilling vedrørende adgang til aftaler om reklamering m.v., således at der sker en fuld ligestilling mellem offentlige og private udførere af en tjenesteydelse omfattet af lovforslaget. Ministeren bedes kommentere ændringsforslaget."

 

Svar:

Et ændringsforslag til forslag til lov om kommuners og regioners anvendelse af fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre, der sikrer, at

der sker en fuld ligestilling mellem offentlige og private udførere af en tjenesteydelse omfattet af lovforslaget, vil kunne udformes således:

 

Ӯndringsforslag

til

 

Forslag til lov om kommuners og regioners anvendelse af fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre

 

Til titlen

 

1) Titlen affattes således:

 

”Forslag til lov om anvendelse af fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre ved løsning af kommunale og regionale opgaver”

 

[Præcisering af lovens titel]

 

Til § 1

 

2) Paragraffen affattes således:

”§ 1. Denne lov gælder for anvendelse af fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre ved løsning af kommunale og regionale opgaver, medmindre andet er bestemt i anden lovgivning.”

 

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]

 

 

Ny paragraf

 

3) Efter § 6 indsættes som ny paragraf:

 

”§ 01. Når en kommunalbestyrelse eller regionsråd overlader en kommunal henholdsvis regional opgave til andre, skal kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet drage omsorg for, at fast ejendom og løsøre, der overvejende anvendes med henblik på løsningen af opgaven, anvendes til brug for reklamering for andre under de samme betingelser, som gælder for kommuners og regioners anvendelse af reklamering, jf. §§ 2-5.”

 

[En fuld ligestilling mellem offentlige og privates adgang til anvendelse af fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre ved løsning af kommunale og regionale opgaver]”

 

Opmærksomheden henledes på, at den offentligretlige forpligtelse til at sikre overholdelsen af lovforslagets regler i alle tilfælde påhviler kommunalbestyrelser og regionsråd.

 

I den anledning kan jeg bemærke, at det fremgår af § 1, at lovforslaget alene gælder for kommuners og regioners anvendelse af fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre. Kommuners og regioners anvendelse af fast ejendom og løsøre hertil forudsætter som anført i bemærkningerne til § 1, at kommunen henholdsvis regionen har privatretlig adkomst til at anvende disse til reklamering.

 

Lovforslaget vedrører således ikke reklamering ved brug af fast ejendom og løsøre, som andre end kommuner eller regioner har rådighed over, ligesom lovforslaget ikke omfatter institutioner og selskaber mv., der er organiseret på privatretligt grundlag.

 

Dette skyldes, at lovforslaget ikke har til hensigt at regulere privates anvendelse af reklamer, herunder privates anvendelse af reklameindtægter.

 

Som anført i besvarelsen af udvalgsspørgsmål nr. 1 er det Konkurrencestyrelsens opfattelse, at kommunale og regionale myndigheder efter udbudsreglerne kan stille krav om reklameforbud eller betingelser for anvendelsen af reklame i forbindelse med udførelsen af kommunale og regionale opgaver, når visse betingelser er opfyldt.

 

For udbud, der ikke er omfattet af udbudsdirektiverne, kan kommunalbestyrelser og regionsråd opstille tilsvarende betingelser i deres krav i udbudsmaterialet eller i aftalerne med private udbydere.

 

Privates anvendelse af reklamer er i øvrigt reguleret i markedsføringsloven.

 

Jeg finder på den baggrund ikke, at der er behov for, at privates adgang til at anvende fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre skal være underlagt de samme regler, der gælder for kommuner og regioner. Privates anvendelse af fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre bør i princippet være underlagt samme regelsæt, som gælder for privates virksomhed i øvrigt. Det må være afgørende, at der er en frivillig mulighed herfor, som kommunalbestyrelsen og regionsrådet, når de lokale forhold tilsiger det, kan benytte sig af. En eventuel pligt, der påhviler kommunalbestyrelser og regionsråd, vil udgøre en administrativ byrde, der også kan forhindre udlicitering af kommunale og regionale opgaver.

 

Jeg kan derfor ikke tilslutte mig ændringsforslaget.