J.nr. 3034-0126 Den 3. februar 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 (L 112) stillet af Folk e- tingets Miljø  - og Planlægningsu   dvalg Spørgsmål 1 Ministeren bedes kommentere høringssv aret fra KL, hvori de efterlyser en regel om omvendt bevisbyrde, samt bemærkningen fra Miljøstyrelsen om, at Justitsministeriet fandt den valgte løsning retssikkerhedsmæssig vele  gnet? Svar I udgangspunktet har offentlige myndigheder i henhold til forvaltningsloven en pligt til at indhente alle relevante og nødvendige oplysninger til brug for belysningen af alle aspekter i en sag, hvori der skal træffes afgørelse. Det betyder populært, at de offentlige myndigheder skal søge alle sagens fakta afdækket, og at der er ”bevis” for den afg ø relse, myndigheden i sidste ende træ  fer. Ud fra et retssikkerhedssynspunkt må pålæggelse af en omvendt bevisbyr- de anses som en temmelig bebyrdende foranstaltning overfor privatperso- ner eller private virksomheder. Anvendelse af en omvendt bevisbyrde inde- bærer , at alle relevante og nødvendige forhold i en sag, hvori den offentlige myndighed skal træffe afgørelse, i stedet skal fremføres af den private pe   r- son eller virksomhed under strafansvar. Det vil ligeledes være den private person eller virksomhed, der i dette tilfælde bærer risikoen for, at der er ti  l- strækkelig dokumentation i sagen, når den offentlige myndighed træffer afgørelse. Anvendelse af en regel om omvendt bevisbyrde f.eks. i en sag om klassifi- cering af skibe som affald, ville betyde, at skibets ejer ville blive forpligtet til at ”overbevise” myndigheden om, at skibet fortsat skal fungere som skib i drift. Hvis ikke ejeren kan overbevise myndighederne om, at skibet skal for- blive i drift, vil skibet allerede derfor være at anse som affald. En privat per- son/virksomhed ville således risikere, at dennes nyerhvervede gamle færge ville blive klassificeret som affald allerede fordi, at købet var sket uden at ejeren havde helt konkrete planer om drift. I lovforslaget er det derfor forsøgt, at afbalancere my ndighedernes behov for oplysninger, herunder incitamentet for en skibsejers medvirken ved sa- gens oplysning overfor det forhold, at myndighederne i de fleste tilfælde har

2 en lettere adgang til en række oplysninger, og at myndighederne i udgang s- punktet er pålagt en pligt til at oplyse sagen. Dette er gjort ved at foreslå en regel om en oplysningspligt, der samtidig rummer en processuel skadevirkning, hvis ejeren ikke medvirker ved sa- gens oplysning. En ejers manglende eller mangelfulde afgivelse af oplys- ninger om skibets videre færd vil således ikke alene kunne afgøre en sag, men vil indgå negativt i den afvejning af indicier og oplysninger, der i øvrigt foreligger i sagen. På denne måde tvinges ejeren af et skib til at medvirke konstruktivt til sa- gens oplysning, samtidig med at myndighederne fortsat er forpligtet til i ø v- rigt at dokumentere sagen.