Dato:            15. marts 2006

Kontor:         Internationalt kt.

J.nr.:             2004-1531-36

Sagsbeh.:   BRA

Fil-navn:       Dokument 6


 

 

 

 

Besvarelse af spørgsmål nr. 40 (L 111), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 8. marts 2006

 

Spørgsmål 40:

”Finder ministeren ikke at afskaffelse af den lægelige henvisning nedsætter patientsikkerheden i modstrid med hvad, der angiveligt er lovforslagets formål? I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse, hvorledes et ansvar kan gøres gældende fra patientens side i de tilfælde, hvor der ikke foreligger en lægelig diagnose, og der foretages fysioterapeutisk behandling uden at patientens samlede sygdomssituation er erkendt?”

 

Svar:

At afskaffe den lægelige henvisning til fysioterapeuters og ergoterapeuters sygebehandling vil ikke efter Sundhedsstyrelsens eller ministeriets opfattelse have indflydelse på patientsikkerheden.

 

Ansvar over for autoriserede sundhedspersoner gøres gældende gennem klage til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, jf. kapitel 3, §§ 12-23, i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse mv., eller klage til Patientforsikringen, jf. lov om patientforsikring. Efter den 1. januar 2007 er de nævnte regler overført til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Â