Besvarelse af spørgsmål nr. 20 (L 111), som Folketi n-
gets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund-
hedsministeren den 2. februar 2006
Spørgsmål 20:
Med henvisning til, at det af lovforslagets bemærkninger til § 23 fremgår, at
de grupper, hvis journalføringspligt er anført i selve lovteksten, er karakter i-
seret ved at udøve virksomhed af en sådan selvstændig karakter, at det af
hensyn til den bedst mulige patientsikkerhed er nødvendigt, at der føres
journaler i forbindelse med virksomheden, og at sygeplejersker ikke er
nævnt i lovteksten, bedes ministeren oplyse hvilke n betydning det har for
patientsikkerheden, at sygeplejersker fører journal.
Svar:
Lovforslaget indeholder to typer hjemler for journalføring spligt: Pligt til at
føre patientjournaler anført direkte i loven, og pligt til at føre patientjourn aler
anført i en bekendtgørelse, udstedt af Sundhedsstyrelsen, som er bemy n-
diget hertil i loven. Pligt til journalføring følger altså af loven eller af re gler,
der er udstedt i medfør af loven.
Forpligtelsen til at føre journaler har samme retlige karakter for den e nkelte
faggruppe, hvad enten journalføringspligten er hje mlet direkte i loven eller -
via en bemyndigelse til Sundhedsstyrelsen i en bekendtgørelse. Den re t-
lige forpligtelse som sådan er den samme for medlemmerne af de to typer
faggrupper, og de centrale sundhedsmyndigheder tillægger journalføringen
samme vægt, uanset om pligten følger af lov eller af bekendtgørelse.
At nogle gruppers journalføringspligt bl.a. sygeplejerskernes er afledt af
en bemyndigelse til Sundhedsstyrelsen, skyldes bl.a., at det for disse grup-
per er hensigtsmæssigt at kunne tilpasse journalføringskravet, så dette
omfatter, hvad der er sundhedsfagligt relevant, og ikke samtlige funktioner,
som faggruppen udfører.
Der er således som hidtil tale om en smidig måde at gennemføre kravet
om den sundhedsfagligt nødvendige journalføring på.
De foreslåede regler vil medføre, at patientsikkerheden vil blive varet aget
fremover på samme måde, som det hidtil har været tilfældet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Dato:
21. februar 2006
Kontor:
Internationalt kt.
J.nr.:
2004-1531-36
Sagsbeh.:
BRA
Fil-navn:
Dokument 7