Spørgsmål 4
â€Ministeren bedes oplyse, om han finder det sandsynligt, at EU-Kommissionens beslutning om, at Rumænien og Bulgarien lever op til Københavnskriterierne, i højere grad er baseret pÃ¥ politisk velvilje end kendsgerninger, idet Kommissionen i sin monitoreringsrapport fra oktober 2005 bl.a. skriver, at begge lande har store problemer med korruption, overholdelse af menneskerettigheder, gennemførelse af arbejdsmarkedsreformer samt at implementeringen af EU’s regelværk pÃ¥ mange omrÃ¥der halter langt efter planen.â€
Det står ikke klart, hvilken beslutning af Kommissionen der refereres til i spørgsmålet.
Bulgarien og Rumænien har gjort store fremskridt på vej mod fuldt medlemskab af EU. Men det er rigtigt, at landene endnu ikke på alle områder har nået samme standarder, som de nuværende medlemslande. Det har Kommissionen senest påpeget i sine monitoreringsrapporter 25. oktober sidste år. Det kommer landene til at arbejde med lige til det sidste, og det har begge landes regeringer forsikret om, at de målrettet vil gøre.
Kommissionen har – i overensstemmelse med sædvanlig procedure – på sin side iværksat en række initiativer med advarselsbreve, møder på højt niveau og ekspertgennemgang i forhold til problemområderne.
Kommissionens kommende rapporter vil gøre status og ventes at indeholde anbefalinger til den videre proces i forhold til Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af EU. Herefter kan der tages stilling til, om det vil være hensigtsmæssigt at udskyde landenes tiltrædelse med et år i henhold til tiltrædelsestraktatens artikel 39 eller at supplere de aftalte overgangsforanstaltninger med aktivering af en eller flere af tiltrædelsestraktatens beskyttelsesforanstaltninger.
Regeringen har tillid til, at Kommissionens kommende monitoreringsrapporter – på linie med de hidtidige – bygger på grundigt og sobert arbejde.