J.nr. D 122-004/2004
Den 30. november 2005
Miljøministerens besvarelse af Boligudvalgets spørgsmål 2 ad L 10
Forslag til lov om ændring af lov om landinspektørvirksomhed.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 29. november 2005
fra Praktiserende Landinspektørers Forening, jf. L10 bilag 6.
Svar:
Foreningen henviser dels til sit høringssvar af 25. august 2005 dels
til lovforslagets vitale betydning for branchen og vil på den baggrund
gerne uddybe spørgsmålene vedrørende ejerskabsandele i landi n-
spektørselskaber, åbenhed og holdingselskaber.
Vedrørende ejerskabsandele:
Lovforslaget tilsigter at lempe de gældende regler om, hvem der kan
eje aktier og anparter i landinspektørselskaber, da disse regler kan
have konkurrencebegrænsende virkninger. På den anden side bør
der ikke foretages så vidtgående lempelser, at hensyn til landinspek-
tørernes uafhængighed og hensyn til landinspektørens loyale varet a-
gelse af sine klienters interesse svækkes, når landinspektørvirkso m-
hed drives i selskabsform.
En rimelig balance mellem disse hensyn opnås ved at lempe reglerne
således som foreslået i lovforslaget. Herved sikres, at praktiserende
landinspektører har den overvejende del af stemmerettighederne og
dermed den afgørende indflydelse på selskabets ledelse. Det b e-
mær kes, at der i § 12 i lov nr. 302 af 30. april 2003 om statsautorise-
rede og registrerede revisorer er fastsat lignende regler om, at majori-
teten af aktie- eller anpartskapitalen i revisionsvirksomheder skal ejes
af statsautoriserede eller registrerede revisorer.
Miljøministeriet
Departementet
Højbro Plads 4
1200 København K
Tlf. 33 92 76 00
Fax 33 32 22 27
E-post (Internet): [email protected]
www.mim.dk
CVR-nr.: 12-85-43-58
EAN-nr.: 5798000862005