Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte 1/7 Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte og lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser  (Justering af betingelserne for udenland- ske statsborgeres ret til statens uddannelsesstøtte (SU), SU uden for klippekortet til visse studieforberedende kurser på gymnasialt niveau efter fuldført gymnasial udda nnelse, forenkling af rabatordning og elektronisk kommunikation m.v.) I. Generelt Lovudkastet blev den 14. oktober 2005 sendt til høring med svarfrist den 28. oktober 2005 hos 61 myndigheder, organisationer m.fl. Desu- den har lovudkastet været offentliggjort på Høringsportalen. Af de 61 hørte har 29 afgivet høringssvar,   og heraf har 11 bemær  k- ninger til lovudkastet. Hertil er der kommet en henvendelse som re- spons på lovudkastet via H ø af, hvem der har afgivet høringssvar, er vedlagt som b ilag 1. I nedenstående følger resumé af høri  ngssvarene efterfulgt af kommen- tarer hertil. II. Væsentlige bemærkninger til lovudkastet A. Ændring af lov om statens uddannelsesstøtte 1. Udenlandske statsborgeres ret til SU Rektorkollegiet og SU -rådet  anfører, at udenlandske statsborgere, der fortsætter på en kandidatuddannelse umiddelbart efter endt bach   e- loruddannelse i Danmark, skal kunne fortsætte med at modtage SU, uden ny ligestilling. Baggrunden er, at det i bemærkningerne til lo  v- udkastet tilkendegives, at ligestilling af udenlandske statsborgere kun sker til den uddannelse, den studerende er i gang med. Undervisningsministeriets b e mærkninger: Rektorkollegiets og SU-rådets bemærkninger om ligestilling af ude   n- landskes statsborgere, der starter på kandidatuddannelsen efter ge n- nemført bachelorud dannelse, knytter sig til de regler, der tænkes u  d- formet i en kommende bekendtgørelse på baggrund af bemyndigelse  s- 11. november 2005 Ref.: mgp/les J.nr.: 2005-4211

2/7 bestemmelsen i § 2 a, stk. 4, som affattet i lovudkastets § 1, nr. 5. Reglerne agtes udformet, så ligestilling til en uddannelse i visse ti l- fæ egiet og SU-rådet, vil være et eksempel på dette. Rektorkollegiet og SU -rådet  foreslår, at formuleringen ”ikke danske statsborgere” i den foreslåede ændring i § 1, nr. 12, ændres til ”ude n- landske statsborgere” så der i hele loven anvendes samme betegnelse for samme persongruppe. Undervisningsministeriets bemærkninger: Formuleringen ”ikke danske statsborgere” i den for  eslåede ændring i § 1, nr. 12 og § 3, stk. 2, ændres til ”udenlandske statsborg   ere”. De rmed vil samme betegnelse for samme persongruppe anvendes i hele lovud- kastet. Danske Studerendes Fællesråd (DSF)    mener som udgangspunkt, at alle studerende uanset nationalitet skal have lige ret til at modtage SU, idet det vil tiltrække mange dy  gtige studerende fra udlandet. DSF me- ner dog ikke, at dette skal have betydning for danske studerendes mu- ligheder for at uddanne sig. Undervisningsministeriets bemærkninger: DSF’s forslag om, at alle uanset statsborgerskab skal have lige ret til SU, må a ntages at medføre en så betydelig merudgift, at det allerede af den grund bør afvises. Civiløkonomerne  opfordrer til, at der skabes klarhed i reglerne om, hvordan SU-midlerne disponeres i forbindelse med studier i udlandet. Undervisningsministeriets bemærkninger: Civiløkonomernes opfordring relaterer sig til en artikel i ”Urban” den 19. oktober 2005, der handler om EU-statsborgeres muligheder for at misbruge det danske SU-system. Samtidig udtrykkes, at der er et hul i de danske regler, som hidtil ikke har været kendt. Det er ikke tilfældet. I henhold til EU  -retten er Danmark forpligtet til at yde uddannelsesstøtte til EU -statsborgere på visse betingelser, he r- under også til uddannelse i udlandet. Der er hidtil ikke tildelt udda n- nelsesstøtte i større omf  ang end det, Danmark er forpligtet til efter EU-retten. EU-retten er kompleks og samtidig dynamisk, da den blandt andet bygger på udviklingen i EF -domstolens praksis. Datatilsynet gør opmærksom på, at indhentning af oplysninger fra u d- lændingemyndighedern  e i forbindelse med tildeling af SU til uden- landske statsborgere kræver et klart og utvetydigt retsgrundlag.

3/7 Undervisningsministeriets bemærkninger: Med de ændringer i SU  -lovens § 39, stk. 1, der foreslås i lovudk astets § 1, nr. 12, skabes hjemmel til at indhente oplysninger fra udlændi  n- gemyndighederne om opholdsgrundlaget for udenlandske statsborge- re. Det er hensigten fx ved terminaladgang at indhente de oplysninger fra udlændingemyndighederne, der er nødvendige for styrelsens vir   k- somhed eller er påkræ   vet for afgørelser, som st yrelsen skal træffe. Udenlandske statsborgere, der søger SU, oplyses på ansøgningssk   e- maet om, at der indhentes oplysninger hos udlændingemyndighederne.   2. Supplerende stipendium til gymnasial supplering (GS) DSF, Funktionære  rnes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Re k- torkollegiet, SU-rådet, Akademikernes Centra lorganisation (AC) og Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har afgivet bemær kninger til lovudkastets § 1, nr. 9, om, at der ikke skal kunne gives supplerende stipendium som tilskud til dækning af betaling for undervi  sning til gymnasiale suppleringsforløb i form af GSK, fa gpakke hf (hf+) og fagpakke hhx. DSF mener ikke, at visse studerende selv skal betale for supplerings- fag, idet det vil kunne betyde, at en gruppe unge aldrig får taget en lang videregående uddannelse. Det anføres, at der kan være mange gode grunde til, at unge mennesker beslutter sig for at ville starte se- nere på en videregående uddannelse og derfor også finder ud af, at de mangler nogle suppleringsfag. FTF giver udtryk for, at de første 12 års skolegang (grundskole + un  g- domsuddannelse) i Danmark skal være gratis for voksne, der ikke fra starten fik 12 års skolegang. Det bør efter FTF’s opfattelse også gælde voksne, der med en overstået gymnasial uddann else på et sen ere tidspunkt finder ud af, at det er nødvendigt med gymnasial suppl ering for at få adgang til en videregående uddannelse. Rektorkollegiet og SU -rådet  finder det beklageligt, at kursister, hvis adgangsgivende eksamen er afsluttet for flere å r siden, og som af for- skellige årsager ikke fortsatte med gymnasial supplering lige efter a f- slutning af en adgangsgivende eksamen, selv skal betale for at få be d- re studiekompetence. Det kan føre til, at enkelte borgere ikke får en videregående uddannelse,  fordi de ikke har pengene til deltagerbeta- ling. AC giver udtryk for, at de nye bestemmelser om betaling for supple- ring reelt vil skabe barrierer i uddannelsessystemet. Det harmonerer efter AC’s opfattelse ikke med regeringens uddannelsespolitiske må l- sætn  inger om øget fleksibilitet, fagkombinationer og samspil mellem fagene i uddannelserne, herunder uddannelsesreformen på universit e- terne. AC nævner som eksempel en filosofistuderende på bacheloru   d- dannelsens 3. år, der ønsker at tage matematik som tilvalg, m  en ikke

4/7 har det krævede niveau i matematik, og som følge heraf skal supplere på GSK. Den pågældende vil skulle betale for suppleringen, idet der er gået mere end 2 år efter afslutningen af den gymnasiale uddannelse.   GL anfører, at brugerbetaling på st  udiekompetencegivende uddannel- ser er uhensigtsmæssig og i en række tilfælde vil virke kontraprodu k- tivt. GL giver udtryk for, at undervisningsministeren ikke ved lov bør afskæres fra gennem en bekendtgørelse i særlige tilfælde at give st i- pendier til dækning   af brugerbetaling. Det anføres som eksempel, at en studerende, der er begyndt på en videregående uddannelse inden for den 2-års frist, der er angivet i GS -bekendtgørelsen, et stykke inde i studierne beslutter at læse et sidefag, hvortil kræves supplering af den adgangsgivende uddannelse mere end 2 år efter, at denne er a f- sluttet. GL foreslår, at undervisningsministeren på bekendtgørelsesn   i- veau får mulighed for at beslutte, at der kan ydes supplerende stipe n- dium til dækning af betaling for undervisning. Undervisningsministeriets bemærkninger: Den i medfør af GS -bekendtgørelsens § 11 indførte betaling for u  n- dervisning ligger uden for SU-lovgivningens område. Blot giver SU - lovudkastet ikke mulighed for at give supplerende stipendium som til- skud til dækning a  f betaling for undervisningen. Den tilskyndelse, der ligger i reglerne om, at undervisningen på GSK, fagpakke hf+ og fa g- pakke hhx er gratis, hvis den gymnasiale supplering påbegyndes på et tidligt tidspunkt efter afslutningen af den gymnasiale uddannelse, vil blive afsvækket, hvis der skal kunne gives supplerende stipendium som tilskud til dækning af betaling for undervisningen. For så vidt angår supplering i form af GSK, jf. bekendtgørelse nr. 459 af 10. juni 2005 om gymnasial supplering, har GSK til formål at give ansøg ere med studentereksamen, højere forberedelseseksamen, højere handelseksamen, højere teknisk eksamen eller anden tilsvarende gy m- nasial eksamen mulighed for at opfylde adgangskravene til en videre- gående uddannelse. Det er således et tilbud f  or dem, der har en gym- nasial eksamen, men i deres eksamen mangler et eller flere fag på et niveau, der er krævet for at kunne søge optagelse på en videregående uddannelse. Uddannelsessøgende, der allerede er i gang med en videregående u  d- dannelse, får SU  til denne uddannelse efter reglerne om SU inden for klippekortet. I det omfang de under deres videregående uddannelse t a- ger sideløbende GSK -fag, berører det ikke deres SU. De får fortsat SU til deres videregående uddannelse. Reglerne om SU til GSK finder s å- ledes ikke anvendelse. I det omfang de tager orlov fra den videregåe n- de uddannelse for at supplere den gymnasiale uddannelse med GSK- fag, vil de være SU  -berettiget efter de almindelige regler om SU uden for klippekortet til supplering. Studerende vil skulle betale for supple- ringskurset i medfør af § 11 i GS -bekendtgørelsen, hvis de begy nder senere end den 1. oktober i det kalenderår, der er 2 år efter det kale  n- derår, hvor den adgangsgivende eksamen er afsluttet. Også i den situ  a- tion ville tilskyndelsen til at komme tidligt i gang med supplering bli-

5/7 ve afsvækket, hvis der blev indført en mulighed for at opnå supplere n- de stipendium. 3. Godkendelse af private erhvervsrettede uddannelser i Danmark DSF bemærker til lovudkastets § 1, nr. 6, at Undervisningsm  inisteriet fortsat skal være den øverste myndighed til at godkende private u   d- dannelser og finder det yderst problematisk, hvis styrelsen skal over- tage denne funktion. DSF finder, at staten skal være øverste myndi   g- hed, hvad angår godkendelse af pr ivate uddannelser. Undervisningsministeriets bemærkninger: Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte har som en statslig styrelse under Undervisningsministeriet i en årrække forestået den forberede n- de behandling af ansøgningerne om SU -godkendelse af private ud- dannelser. 4. Andet DSF bemærker, at de gerne havde set, at der i dette lovudkast også var medtaget et forslag om fleksible lånerater. DSF oplyser, at de længe har ønsket, at denne mulighed skulle være tilstede i SU   -systemet med det formål at nedsætte de studere   ndes stadig stigende SU-gæld. Undervisningsministeriets bemærkninger: Med henblik på fremtidige ændringer er det nu noteret, at DSF ø nsker, at der indføres mulighed for at optage SU -lån med fleksible lån rater. B. Ændring af lov om befordringsrabat til    studerende ved vide- regående uddannelser Hovedstadens Udviklingsråd (HUR)  påpeger, at eventuelle ændri   n- ger i reglerne om fremvisning af dokumentation skal ske i samarbejde med trafikselskaberne. I den forbindelse skal der tages hensyn til, at trafikselskaberne ikke belastes økonomisk, hvis nye dokumentation s- krav øger muligh eden for snyd. HUR påpeger tillige nødvendigheden af samarbejde med trafikselskaberne ved ændringer i kommunikati  o- nen mellem trafikselskaberne og styrelsen. HUR ønsker desuden u n- derstreget, at elektronisk kommunikation er en mulighed, men ikke et ufravigeligt krav. Undervisningsministeriets bemærkninger: I den foreslåede § 3, stk. 4, kan undervisningsministeren fastsætte re   g- ler om, hvornår befordringsrabatmeddelelsen skal fremv ises. Dette åbner mulighed for en modernisering af ordningen, så trafikselskabe  r- ne ved elektronisk opslag direkte kan kontrollere, om den studerende opfylder betingelser for rabat. Styrelsen stiller disse oplysninger til rå- dighed. Det vil ikke være muligt at foretage   en sådan modernisering uden samarbejde med trafikselskaberne. Indtil moderniseringen er

6/7 gennemført, vil kravet om, at de studerende altid skal fremvise raba t- meddelelsen ved anmodning af rabat, fortsætte uændret. Den foreslå e- de bemyndigelsesbestemmelse i § 5, stk. 1, nr. 1, gør det tillige muligt, at oplysninger om ordningen – herunder opg   ø der er givet i rabat, som trafikselskaberne i dag sender med post på d i- skette – fremover kan sendes elektronisk til styre   lsen. Umiddelbart skal det i samarbejde med trafikselskaberne kortlægges, hvilke muli  g- heder der er for elektronisk kommunikation. Lærerseminariernes Rektorforsamling   bemærker, at uddannelse  s- stederne påføres en yderligere administrativ belastning. Dette begru  n- des med, at afgørel se om 12 måneders ekstra befordringsrabat efter lovens § 1, stk. 4, træffes efter indstilling fra uddannelsessteder, og at styrelsen kan bestemme, at uddannelsesstedet selv træffer afgørelse om ret til befordringsrabat, herunder ret til 12 måneders ekstra  befor- dringsrabat. Lærerseminariernes Rektorforsamling udtrykker desuden bekymring for den stigende tendens til bemyndigelser. Undervisningsministeriets bemærkninger: § 1, stk. 4, hvorefter styrelsen kan godkende, at studerende kan få b e- fordringsrabat i op til 12 måneder efter, at de har opbrugt deres muli g- heder for SU, trådte i kraft 1. januar 2001. Det følger af loven, at afg  ø- relsen træffes efter indstilling fra uddannelsesstedet. På dette punkt, er der således ikke tale om, at uddannelsesstederne pålægg es en ny ad- ministrativ byrde. For så vidt angår styrelsens bemyndigelse til at b  e- stemme, at uddannelsesstederne træffer afgørelse om ret til befo   r- dringsrabat, er der tale om en udlægning af opgaver som led i dece  n- traliseringsprocessen på SU -området. Foreningen af Universitets- og Handelshøjskolestuderende (FHS) foreslår, at den besparelse, der opnås ved kun at sende rabatmeddele  l- ser til de studerende, der har brug for den, kommer de studerende til gode. FHS foreslår tillige, at der skabes en yderligere b esparelse ved at gøre det muligt for de studerende at printe r abatmeddelelserne ud på egne computere eller få meddelelserne udleveret på uddannelsesst  e- dets SU-kontor.   Undervisningsministeriets bemærkninger: For at begrænse mulighederne for snyd har styr  elsen blandt andet efter drøftelse med Rigsrevisionen udarbejdet en ny type befordringsraba t- meddelelse, hvor de oplysninger, der skal forevises ved anmodning om rabat, står på et plastiklam  ineret dokument i kreditkortstørrelse. I dokumentet er der indarbejdet en roset, der ikke kan kopieres eller skannes. Denne type befordringsrabatmeddelelse vil ikke, som FHS foreslår, kunne printes fra de studerendes eller uddannelse sstedets computer.

7/7 FHS foreslår, at støtten til ungdomsbilletter hos DSB og Arriva æn d- res, så alle studerende kan købe un  gdomskort mod fremvisning af gyldigt studiekort. Undervisningsministeriets bemærkninger: DSB og Arrivas ungdomsrabatter via fx Wildcard er kommercielle produkter, der ikke er statsligt subsidierede. FHS’s forslag falder så le- des uden for lovudkastets område. DSF er uenig i forslaget om, at rabatmeddelelsen fremover ikke skal sendes til de studerende med posten. Det frygtes, at det vil skabe et uigennemskueligt system, hvor de studerende ikke bliver opmær  k- somme på deres re ttigheder i SU-systemet. Undervisningsministeriets bemærkninger: Det må bero på en misforståelse, når DSF beky    mrer sig over, at de studerende ikke længere vil modtage rabatmeddelelser med p  osten. Lovudkastet åbner blot mulighed for, at de studerende efte r en moder- nisering af befordringsrabatordningen kan modtage afgørelse om ret til rabat elektronisk fx via e-boks, mens trafikselskaberne får direkte oplysning om retten til rabat. Indtil da vil rabatmeddelelserne blive udsendt med post som hidtil. Datatilsynet anfører, at der må formodes at være tale om videregive l- se af oplysninger til en offentlig myndighed, når styrelsen skal vider e- give oplysninger til de transportansvarlige trafikselskaber. Datatilsy- net anbefaler desuden, at der alene videregives oplysninger om, hvor- vidt den studerende har ret til rabat eller ej til de transportansvarlige. Undervisningsministeriets bemærkninger: På befordringsrabatområdet er det hensigten udelukkende at videreg  i- ve oplysninger om, i hvilke måneder, de studerende har ret  til rabat. Oplysningerne videregives til de transportansvarlige, der i dag er amtskommunerne, Bornholms Regionskommune, DSB og HUR (de to sidstnævnte er offentlige myndigh  eder). III. I øvrigt Herudover  er  der  foretaget  visse  tekniske  æ  ndringer  i  lovudkastet  og lovbemærkningerne.