Til lovforslag nr. L 94 Folketinget 2005 - 06 Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge - og Integrationspolitik den 28. februar 2006 Betænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (Fremrykket ansøgningstidspunkt i sager om humanitær ophold   stilladelse, indberetningspligt ved mistanke om genopdragelsesrejser, begrænsning af adgangen til famili  esammenføring for personer, der er dømt for børnebortførelse, ændrede regler om undervisning og aktivering af voksne asyla n- søgere m.v.) [af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj)] 1. Udvalgsarbejdet Lovforslaget  blev  fremsat  den  30.  november  2005  og  var  til  1.  behandling  den  20.  januar  2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Udlændinge  - og Integra- tionspolitik. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og integrationsministeren sendte  den  14.  november  2005  dette  udkast  til  udvalget,  jf.  alm.  del  –  bilag  41.  Den  2.  december 2005  sendte  integrationsministeren  de  indkomne  høringssvar ,  og  den  13.  december  2005  sendte ministeren et notat herom til udvalget. Skriftlige henvendelser Udvalget  har  i  forbindelse  med  udvalgsarbejdet  modtaget  en  skriftlig  henvendelse  fra  Datatilsy- net. Integrationsministeren har kommenteret den skriftlige henvendelse over for udvalget. Spørgsmål Udvalget  har  stillet  4  spørgsmål  til    integrationsministeren  til  skriftlig  besvarelse,  som  denne  har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og integrationsministere  ns svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkning  en. 2. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret  . Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget konstaterer, at lovfor- slaget består af en lang række    – mest tekniske    – mindre ændringer. Der bliver altså tale om en sa m- let afvejning af mange forskellige ændringer, der går i forskellig retning. En række af disse er efter

2 SF’s  og  RV’s  opfattelse  mindre  forbedringer  af  en  i  øvrigt  bekymrende  ringe  udlændingelovgi   v- ning. Det er således positivt, at udlændinge fremover vil kunne ansøge om humanitær opholdstill a- delse   allerede   samtidig   med   registreringen   som   asylansøger.   Det   samme   gælder   en   10   -å rs- karensperiode  for  familiesammenføring,  når  den  herboende  er  dømt  for  børnebortførelse,  ligesom det er en lille forbedring, at enkeltstående  ydelser og  ydelser, der må sidestilles med pension eller løn, ikke længere er til hinder for familiesamme   nføring. SF og RV er også positive over for at give kommunerne pligt til at indberette børns længerevare n- de ophold i udlandet med henblik på at forebygge genopdrage lsesrejser, også selv om den direkte betydning næppe vil være særlig stor. I den sammenhæng er det a fgørende, at administrationen af ordningen på ingen måde b  egrænser børns muligheder for også at opholde sig i udlandet i perioder. SF  og  RV  ser  fornuften  i  i  større  omfang  at  forberede  asyl ansøgere  på  den  real  itet,  at  en  meget stor del får afslag , bl.a. ved at øge undervisningen i engelsk og modersmål. Partierne har noteret sig, at asylansøgere stadig i fase 1 modt ager danskundervisning, ligesom det er muligt i fase 2, hvis det er  nødvendigt  i  forbindelse  med  praktikophold  m.m.  Det  er  vigtigt,  at  denne  mul ighed  udnyttes mest muligt. Efter partiernes opfattelse burde danskdelen i fase 2 ikke udgå som obligatorisk fag. SF og RV havde ønsket en længere frist for at indgive ansøgning om humanitær opholdstilladelse og lægger bl.a. derfor afgørende vægt på, at d er gives omhyggelig vejledning og rådgivning inden fristens udløb. SF og RV ser problemer i forbindelse med hjemmelen til at give politiet adgang til flyselskaber- nes bookingsystemer, ligesom Datatilsynets udtalelse, jf. L 94 – bilag 5, stiller spørgsmål v ed, om det overhovedet er hensigtsmæssig at fastsætte en bemyndigelsesb estemmelse som den foreslåede. Disse forhold ønsker partierne drøftet yderligere i udvalget mellem 2. og 3. behandling  . Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Enhedslistens medlem af udvalget finder, at lovforslaget i det væsentligste indeholder  en forri  n- gelse af flygtninges og indvandreres retsstilling, og at de forbedringer, som måtte være in   dskrevet, allerede er gældende i Danmark som f  ølge af vore inte rnationale forpligtelser. EL mener, at reglerne om krav om en tidligere indgivelse af ansøgning om humanitær opholdsti   l- ladelse er en skærpelse i forhold til den nuværende retstilstand. Formålet med forslaget er at kunne sende folk hurtigere ud af landet efter afslag på asyl. E L mener ikke, at lang sagsbehandlingstid er et mål i sig selv. Det kan tværtimod være medvirkende til at sætte den pågæ ldende i en forværret situation. EL er dog af den opfattelse, at det fremrykkede ansøgningstidspun kt for at lade ansøgni n- gen have opsættende virkning har en række retssikkerhedsmæssige konsekvenser, som ikke må ti l- sidesættes under henvisning til sagsbehandlingstiden. EL ser lovforslaget som yderligere en skærpelse af den »strammertendens«   over for flygtninge og indvandrere, som Danmark internationalt er blevet kendt for. EL finder, at de skærpede regler om ansøgning om humanitært ophold – svækker   en ansøgers retsstilling, fordi det bliver vanskeligere at få uvildig juridisk b  istand inden 15 dage efter ankomst til Danmark, – vil gøre det sværere for    en ansøger at få overblik over og tilstrækkelig dokumentation for, hvilke helbredsoplysninger det vil være relevant at få fremskaffet,   – er uheldige for netop denne type af personer, som på grund af deres fysis ke og psykiske helbredsmæssige sit  uation er særlig sårbare, og – kan gøre det endnu vanskeligere for en ansøger at få en sag behandlet under opholdet i Danmark, fordi den væsentlighedsvurdering, der skal ligge til grund for, at en ansøgning efter tidsfristen tillægges opsættende vir kning, vil kunne anvendes meget restriktivt.

3 EL  betvivler  desuden  vurderingerne  i  lovforslaget  om,  at  det  vil  føre  til  færre  ansøgninger  om humanitært ophold. Man vil   efter EL’s vurdering tværtimod kunne forvente, at alle ansøger   e frem- over  pr.  automatik  vil  indgive  ansøgning  om  humanitært  ophold.  E   L  finder  desuden  ikke,  at  den administrative byrde, som en ansøgning måtte have, bør danne baggrund eller tjene som argument for en lovæn  dring på dette område. Med hensyn til forslaget om skærpede regler   for genopdragelsesrejser finder EL, at forslaget om skærpet kontrol og eventuelt fratagelse af opholdstilladelse fra børn, der har været sendt på en p å- stået genopdragelsesrejse, bygger på et afstumpet menneskesyn. EL henholder sig til flere af høringsparternes svar, hvor det bl .a. er udtrykt, at forslaget kan fø til,  at  barnet  og  familien  kan  miste  muligheden  for  nære  familierelationer  med  familie  i  udla  ndet. EL mener desuden, at problemet vedrørende genopdragelsesrejser i højere grad    må opfa ttes som et socialt problem. Løsningen findes derfor i højere grad gennem dialog med fo  rældre og børn og med opsøgende socialt arbejde i stedet for gennem trusler om fratagelse af o pholdstilladelse eller andre kontrolforanstaltninger. EL finder det desuden bemærkelsesværdigt, at forslaget fremsættes , inden den af regeringen ned- satte embedsmandsgruppe, som netop havde til formål at komme med anbefaling på dette område, har haft lejlighed til at fremkomme med en rapport. EL vender sig imod de ændrede   regler om undervisning og aktivering, fordi de bygger på en fo r- udsætning om, at personerne ikke vil kunne opnå ophold i Danmark. E   L er af den opfattelse, at så mange som muligt skal rustes til at kunne klare sig og begå sig i Danmark. EL  vender  sig  imod  forslaget  om  at  give  politiet yderligere  adgang  til  flyenes  bookingsystemer. EL frygter, at systemets praktiske anvendelse vil kunne føre til en udvidelse af transpo rtøransvaret, der sammenholdt med reglerne om sikre tredjelande og Dublinkonventionen kan blive anvendt til at udelukke personer fra at kunne søge beskyttelse i Danmark. Med hensyn til lovforslagets ændringer af forsørgelseskravet er forbedringerne i for   slaget meget begrænsede. Undtagelserne på forsørgelsesområdet for at kunne opnå familiesamme nføring og det at indskrive hensynet til familiens enhed i forslaget er udelukkende en indskrivning af den gældende retstilstand i forslaget. Det er regler, som i forvejen efterleves som følge af Da nmarks internationale forpligtelser.  Der  er  altså  ikke  tal e  om  reelle  forbedringer,  men  udelukkende  om  en  opdatering  af loven. Udlændingeloven er de seneste år blevet udsat for et utal af ændringer, som næsten alle har haft til formål at stramme reglerne for udlændinges adgang til at få ophold i Danmark. Samlet set er disse ændringer  af  en  sådan  karakter,  at  udlændingeloven  i  dag  er  af  så  kompliceret  karakter,  at  retsti l- standen  selv  for  juridiske  eksperter  er  blevet  indviklet.  Det  skaber  en  generelt  manglende  retssik- kerhed for de berørte, når både forvaltningen,     forsvarsadvokater og politikere kan have vanskeligt ved  at  gennemskue  lovens  samlede  effekt.  EL  vil  også  på  den  baggrund  anbefale  lovforslaget  til forkastelse. Siumut,  Tjóðveldisflokkurin,  Fólkaflokkurin  og  Inuit  Ataqatigiit      var  på  tidspunktet  for  betæn   k- ningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i u  dvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4 Anne-Mette Winther Christiansen (V) fmd.  Kristian Pihl Lorentzen (V)   Irene Simonsen (V) Eyvind Vesselbo (V)   Jørgen  Winther (V)   Jesper Langballe (DF)   Søren  Krarup (DF) Henriette Kjær   (KF)   Allan Niebuhr (KF)   Henrik Sass Larsen (S)   Bjørn  Medom Nielsen (S) Morten Bødskov  (S)   John Dyrby (S)   Elsebeth Gerner Nielsen (RV)   Kamal Qureshi (SF) Jørgen  Arbo - Bæhr   (EL) Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udva    l- get. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Siumut (SIU) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Fólkaflokkurin (FF) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

5 Bilag 2 Oversigt over bilag vedrørende L 94 Bilagsnr.    Titel 1 Høringssvar, fra integrationsministeren 2 Høringsnotat, fra integrationsministeren 3 Udkast til tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget 4 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslag 5 Henvendelse af 3/2-06 fra Datatilsynet 6 1. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 94 Spm.nr. Titel 1 Spm. om kommentar til henvendelse af 3/2-06 fra Datatilsynet, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm., om indførelse af en fremrykket frist vil medføre diskriminat  ion mellem udlændinge  , som har PTSD, og personer, som udvikler denne sygdom senere, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om indhentning af oplysninger om, hvornår symptomerne for PTSD opstår, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om kommentar til vedlagte ændringsforslag, til integrationsm  i- nisteren, og ministerens svar herpå

6 Bilag 2 2 af udvalgets spørgsmål til integrationsministeren og dennes svar herpå Spørgsmålene er optrykt efter ønske fra RV og SF Spørgsmål 2: Kan  det  bekræftes,  at  indførelse  af  en  fremrykket  frist  for,  hvornår  der  skal  indgives  ansøgning om humanitær   opholdstilladelse, i relation til, om ansøgningen ti llægges opsættende virkning , for så vidt angår udrejsefrist, vil medføre diskrimination mellem udlændinge, som allerede ved anko msten til Danmark har udviklet f.eks. PTSD, og personer, som er senere om at udvikle denne sygdom? Svar: Forslaget om fremrykket ansøgningstidspunkt i sager om humanitær opholdstill   adelse betyder, at asylansøgere fremover kan indgive ansøgning om humanitær opholdstilladelse allerede på tidspun k- tet for registreringen som asylansøge r. Forslaget  indebærer    således ,  at  humanitær  opholdstilladelse  kan  meddeles  ,  med  det  samme  det måtte vise sig, at en ansøger opfylder betingelserne herfor.   Hermed mindskes risikoen for, at vente- tiden på asylcentre t forværr  er den pågældendes he   lbred. Den  foreslåede  be stemmelse  om  et  fremrykket  ansøgningstidspunkt   afskærer  ikke  fra    at  ansøge om humanitær opholdstilladelse på et tidspunkt   , der ligger senere end 15 dage efter registreringen som asylansøger, og udelukker ikke, at en sådan a  nsøgning tillægges ops   ættende opvirkning. Hvis helbredsoplysninger fra en ansøger først fremkommer senere end 15 dage efter asylregistr  e- ringen – f.eks. fordi ansøgerens sygdom først har vist sig på dette tidspunkt  –   tillægges   ansøgni ngen ikke automatisk opsættende virkning  . Men ministeriet vil – som det    tilsvarende  gælder i dag med hensyn til ansøgninger, der indg ives senere end 15 dage efter Udlændingestyrelsens afslag på asyl    – tillægge  ansøgningen  opsættende  virkning,  hvis  helbredsoplysningerne  konkret  begrunder  dette. Endvidere vil en allerede afgjort sag blive genoptaget og ansøgningen blive  tillagt opsættende vir  k- ning, hvis der fremkommer oplysninger af så væsentlig betydning for sagen, at der er en vis san   d- synlighed for, at sagen ville have fået et andet udfald, hvis oply sningerne havde foreligget i forbin- delse med ministeriets oprindelige stillingtagen til sagen. Spørgsmål 3: Vil ministeren indhente viden fra relevante eksperter om, hvorvidt der er nogen regelmæssighed i, hvornår  symptomer  på  f.eks.  PTSD  eller  andre  psyki  ske  lidelser  dukker  op,  i  forhold  til,  hvornår den traumatiserende hændelse har fundet sted   – eller om dette varierer voldsomt fra individ til ind   i- vid? Svar: Ministeriet er bekendt med, at PTSD og andre psykiske lidelser kan vise sig på et senere tidspunkt i forhold til det tidspunkt, hvor den traumatiserende hændelse, der har udl  ø har fundet sted.

7 Hvis helbredsoplysninger først fremkommer senere end 15 dage efter asylregistreringen, vil min i- steriet  tillægge  ansøgningen  opsættende  vi rkning,  hvis  helbredsoplysningerne  konkret  begrunder dette. Der kan herved henvises til besvarelsen af spørg smål nr. 2.