Holbergsgade 6 · 1057 København K · T 3392 3380 · F 3311 1239 · E [email protected] · www.inm.dk
Dato:
30. januar 2006
Kontor:
Lovkontoret
J.nr.:
2005/5009-28
Sagsbeh.:
MMI
Fil-navn:
IU15
Besvarelse af spørgsmål nr. 15 stillet af Folketingets Integrationsudvalg til
ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 20. januar 2006 (L
93).
Spørgsmål:
Vil ministeren, henset til at det af høringsnotatet, jf. L 93 bilag 1, side 12, frem-
går, at kontrakten er opfyldt, når 85 pct. er gennemført, uden at det dog fremgår,
om dette er aktiviteternes antal eller tidsmæssige omfang, præ cisere, hvornår kon-
trakten er opfyldt?
Svar:
Den ved lovforslagets § 2, nr. 1, foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 11,
stk. 9, nr. 2, indebærer, at meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse udover
de allerede gældende betingelser fremover normalt er betinget af, at udlændingen
har gennemført fastlagte aktiviteter i henhold til § 31 a i lov om en aktiv beskæftige l-
sesindsats.
En udlænding, der har gennemført mindst 85 pct. af de fastlagte aktiviteter, a nses
for at opfylde denne betingelse. Udlændingen skal have gennemført mindst 85 pct.
af hvert enkelt af de tilbudte aktiviteter efter lov om en aktiv beskæft igelsesindsats,
der er fastlagt i den pågældendes integrationskontrakt, for at betingelsen kan anses
for opfyldt.
Efter § 22 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan tilbudte aktiviteter være ve j-
ledning og opkvalificering, jf. lovens kapitel 10, virksomhedspraktik, jf. lovens kapitel
11, og ansættelse med løntilskud , jf. lovens kapitel 12. Tilbudene kan gives hver for
sig eller i kombination.
Betingelsen om, at udlændingen skal have gennemført mindst 85 pct. af hvert e nkelt
af de tilbudte aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, betyder, at den
pågældende skal have gennemført mindst 85 pct. af de tilbud, der er givet til den
pågældende efter lovens kapitel 10, mindst 85 pct. af de tilbud, der er givet efter lo-