Stormgade 2-6 1470 København K T 33 95 13 10 F 33 95 13 11 www.minff.dk [email protected] Folketingets Socialudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K. MINISTEREN J.nr. 06-0802-00015 Dato: 10. februar 2006 Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 3. februar 2006 følger he r- med –  i 5 eksemplarer –  ministeren for familie- og forbrugeranliggenders svar på spørgsmål nr. 2 (L 91) ______________________________________________________________________ Spørgsmål nr. 2 ”Ministeren bedes oplyse, hvorvidt sømænd er omfattet af lovforslaget, og hvis ikke, hvordan sikres deres ret til at forlade deres arbejdsplads uden efterfølgende sanktioner?” Svar: Sømænd er omfattet af lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 2, om ret til fravær til at passe en nærtstående med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevn   e eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, og af forslagets § 1, stk. 1, nr. 3, om ret til fravær for at passe en nærtstående døende, der ønsker at dø i eget hjem. Som det fremgår af lovforslagets § 5, stk. 1, er søfarende, der er omfattet af §   18 d i Sø 1, nr. 1, om ret til fravær, når tvingende familiemæssige årsager gør sig gæ ldende. Årsagen hertil er, at force majeure bestemmelsen i direktiv nr. 96/34/EF, som i  m- plementeres med bestemmelsen i § 1, stk. 1, nr. 1, blev implementeret for søf a- rende med indsættelse af § 18 d i Sømandsloven ved lov nr. 1088 af 29. december 1999 med fø lgende ordlyd: ” Stk. 1. En søfarende har ret til tjenestefrihed uden hyre, når tvingende f  amilie- mæssige årsager gør sig gældende i tilfælde af sygdom eller ulykke, som gør den søf arendes umiddelbare tilstedeværelse påtrængende nødvendig i hjemmet (force majeure). Stk. 2. Under tjenestefriheden kan den søfarende, uanset hvad der er bestemt i § 6 om fratrædelseshavn, opsige tjenesteforholdet med det aftalte eller det i § 5 eller § 37 nævnte opsigelsesvarsel.” Begrundelsen for, at bestemmelsen blev indsat i sømandsloven i 1999 fremgår af følgende uddrag af bemærkningerne til det dengang fremsatte    lovforslag:

2. ” Rammeaftalens væsentligste bestemmelser, der vedrører forældreorlov, er all e- rede gennemført ved lov om orlov, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 4. august 1998. Loven omfatter også søfart. Rammeaftalen indeholder imidlertid i § 3 en force majeure bestemmelse om tjenestefrihed, når den søfarendes umiddelbare ti  l- stedeværelse i hjemmet er påtræ ngende nødvendig som følge af sygdom eller ulykke. Efter sømandslovens § 10, stk. 1, kan en sømand, som efter forhyringen får b   e- sked om, at vedkommendes æg  tefælle eller barn er afgået ved døden eller er alvor ligt syg, hæve ansættelsesaftalen. Denne bestemmelse medfører ikke en ti l- strækkelig beskyttelse til at kunne leve op til kravene i § 3 i rammeaftalen, der medfører, at ansættelsesforholdet ikke skal afbr   ydes for at få en ret til at forlade arbejdspladsen (skibet). Da de tilfælde, der er omhandlet af rammeaftalen går v   i- dere end den hidtidige lovbestemmelse, giver lovforslagets § 18 d derfor en videre dækning end § 10, stk. 1. Endvidere opnår den søfarende en bedre beskyttelse i forhold til den nuværende lov, idet der ikke kræves afbrydelse af tj enesteforholdet for at kunne rejse hjem for f.eks. at deltage i pasningen af et sygt barn. I dag skal rederen betale for omkostningerne til at få en afløser, herunde  r rejse- omkostningerne. Uanset udvidelsen af den søfarendes mulighed for at fratræde tjenesten om bord, har man fundet det rimeligt, at rederen fortsat skal afholde ud- gifterne til afløseren. Arbejdsmarkedets parter på landjorden har tilkendegivet, at de eft er den danske aftalemodel vil gennemføre force majeure reglen via de kollektive aftaler. For s ø- fart har det ikke været muligt at opnå en tilsvarende løsning, hvorfor lovgivning er nødvendig.” Det er på baggrund af denne tidligere gennemførte implementering   i Sømandsl o- ven, at søfarende er undtaget fra force majeure bestemmelsen i det fremsatte lo v- forslag. Med venlig hilsen Lars Barfoed /Mette Arnsfelt McPhail